De mange skandaler i den offentlige sektor – med Dong Energy og Skat som de seneste ugers eksempler – tyder på en generel ledelseskrise i toppen af den offentlige sektor.
Problemets rod skal findes i de små lukkede kredsløb nær Finansministeriet og i toppen af den politiske elite. Denne gruppe træffer beslutninger på vores vegne, men beslutningerne træffes i en parallel virkelighed, en såkaldt osteklokkerealisme. Vi har set, hvad konsekvenserne af osteklokkerealisternes løsninger er, så er det ikke på tide at få en bredere, mere demokratisk løsning?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
