0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Hvorfor præmiere senere efterløn og folkepension, som 2025-plan foreslår? Der findes allerede masser af lokkende tilbud til seniorer, som gerne vil arbejde længere

De nuværende tilskyndelser er aldeles gunstige for dem, der kan og vil arbejde længere. Men for dem, der gerne ville, men ikke kan, er vilkårene blevet meget ringe.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I den nye 2025-plan foreslås tilskyndelse og præmiering af dem, der udsætter efterløn og folkepension. Sagen er imidlertid, at der er rigeligt med tilskyndelser i forvejen. I de seneste godt 10 år har vi set, at flere og flere har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet. Og det har ikke noget med den seneste efterlønsreform at gøre, for dens indfasning er først begyndt fra 2014.

Udviklingen viser, at seniorer gerne vil arbejde længere, hvis de kan og trives i deres arbejde. Fra 2004 til 2013 blev antallet af efterlønsmodtagere halveret fra 200.000 til 100.000. Med efterlønsreformen vil denne udvikling blive forstærket. Dels fordi efterlønsalderen stiger. Dels fordi der fra 2018 til 2020 for alle er modregning for arbejdsmarkedspensioner m.v. En sygeplejerske vil typisk kun kunne få omkring 100.000 skattepligtige kroner årligt i efterløn. Arbejder hun til folkepensionsalderen, vil hun få en skattefri præmie på 160.000 kroner.

Man kan faktisk hævde, at den reelle pensionsalder i dag er 75 år. Men man kan godt få pension fra ned til 65 år, mod at man selv betaler for de flere år gennem en lavere ydelse resten af livet

Men også for personer over folkepensionsalderen har vi set en markant stigning i beskæftigelsen, fordi flere og flere udskyder deres overgang til pensionisttilværelsen. Det er hjulpet på vej af, at det er meget økonomisk favorabelt at opsætte (udskyde) folkepensionen. Opsat pension betyder, at man får en højere ydelse resten af livet, for hvert år der udskydes. Tillægget beregnes i forhold til den gennemsnitlige restlevetid, så man samlet vil få det samme samlede beløb udbetalt, uanset alder, når man går på pension. Man kan højst opsætte pensionen i 10 år, altså i dag til man er 75 år.

Man kan faktisk hævde, at den reelle pensionsalder i dag er 75 år. Men man kan godt få pension fra ned til 65 år, mod at man selv betaler for de flere år gennem en lavere ydelse resten af livet.

Det er dog ikke bare incitamenterne i efterlønnen og folkepensionen, der gør det attraktivt at udskyde tilbagetrækningen. For det første er en løn meget højere end efterløn eller folkepension. For det andet koster det kassen i lavere ydelser at stoppe tidligt. Fordi der indbetales pensionsbidrag i færre år. Og fordi udbetalingen skal strækkes over flere år.

De nuværende tilskyndelser er således aldeles gunstige for dem, der kan og vil arbejde længere. Men for dem, der gerne ville, men ikke kan, er vilkårene blevet meget ringe.

I stedet for at bruge statslige midler på yderligere præmiering af senere tilbagetrækning burde man fokusere på at skabe anstændige vilkår for dem, der er slidt ned og ikke kan arbejde så længe. Og der bør sættes fokus på arbejdsmiljø og efteruddannelsesmuligheder, så flere trives i jobbet og kan klare det fysisk og kompetencemæssigt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden