Debatindlæg afVerner Sand Kirk

Folketingskandidat (S)

Hvorfor præmiere senere efterløn og folkepension, som 2025-plan foreslår? Der findes allerede masser af lokkende tilbud til seniorer, som gerne vil arbejde længere

Lyt til artiklen

I den nye 2025-plan foreslås tilskyndelse og præmiering af dem, der udsætter efterløn og folkepension. Sagen er imidlertid, at der er rigeligt med tilskyndelser i forvejen. I de seneste godt 10 år har vi set, at flere og flere har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet. Og det har ikke noget med den seneste efterlønsreform at gøre, for dens indfasning er først begyndt fra 2014.

Løkke i afsluttende tale: Spar op til pension uden modregning

Udviklingen viser, at seniorer gerne vil arbejde længere, hvis de kan og trives i deres arbejde. Fra 2004 til 2013 blev antallet af efterlønsmodtagere halveret fra 200.000 til 100.000. Med efterlønsreformen vil denne udvikling blive forstærket. Dels fordi efterlønsalderen stiger. Dels fordi der fra 2018 til 2020 for alle er modregning for arbejdsmarkedspensioner m.v. En sygeplejerske vil typisk kun kunne få omkring 100.000 skattepligtige kroner årligt i efterløn. Arbejder hun til folkepensionsalderen, vil hun få en skattefri præmie på 160.000 kroner.

Men også for personer over folkepensionsalderen har vi set en markant stigning i beskæftigelsen, fordi flere og flere udskyder deres overgang til pensionisttilværelsen. Det er hjulpet på vej af, at det er meget økonomisk favorabelt at opsætte (udskyde) folkepensionen. Opsat pension betyder, at man får en højere ydelse resten af livet, for hvert år der udskydes. Tillægget beregnes i forhold til den gennemsnitlige restlevetid, så man samlet vil få det samme samlede beløb udbetalt, uanset alder, når man går på pension. Man kan højst opsætte pensionen i 10 år, altså i dag til man er 75 år.

Man kan faktisk hævde, at den reelle pensionsalder i dag er 75 år. Men man kan godt få pension fra ned til 65 år, mod at man selv betaler for de flere år gennem en lavere ydelse resten af livet.

Det er dog ikke bare incitamenterne i efterlønnen og folkepensionen, der gør det attraktivt at udskyde tilbagetrækningen. For det første er en løn meget højere end efterløn eller folkepension. For det andet koster det kassen i lavere ydelser at stoppe tidligt. Fordi der indbetales pensionsbidrag i færre år. Og fordi udbetalingen skal strækkes over flere år.

Analyse: Er regeringens 2025-plan enden på begyndelsen - eller begyndelsen på enden?

De nuværende tilskyndelser er således aldeles gunstige for dem, der kan og vil arbejde længere. Men for dem, der gerne ville, men ikke kan, er vilkårene blevet meget ringe.

I stedet for at bruge statslige midler på yderligere præmiering af senere tilbagetrækning burde man fokusere på at skabe anstændige vilkår for dem, der er slidt ned og ikke kan arbejde så længe. Og der bør sættes fokus på arbejdsmiljø og efteruddannelsesmuligheder, så flere trives i jobbet og kan klare det fysisk og kompetencemæssigt.

Verner Sand Kirk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her