Jeg er 41 år gammel. Jeg har ingen mand, ingen børn og ingen husdyr. Til gengæld har jeg et skønt hjem i en herlig andelsforening på Amager, dejlige venner og et fantastisk Djøf-job i det offentlige med en god overenskomst og en dertilhørende fornuftig pensionsordning og forsikring. Troede jeg.
Jeg blev nemlig overrasket, da en nylig pensionsgennemgang viste, at min ikke-eksisterende ægtefælle og mine ikke-eksisterende børn får en god sjat penge udbetalt, hvis jeg bliver alvorligt syg, invalid, eller hvis jeg dør inden pensionsalderen. Hvis jeg dør, bliver de tilgodeset med en engangsudbetaling på 1.091.000 kr. Altså, en million kroner lige ned i kisten.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
