Mange teatre slår syv kors for sig ved tanken om, at rutinerede teaterkritikere taber terræn til fordel for nye anmeldertyper. Kultureliten synes ligeledes dybt bekymret ved tanken om, at ukyndige, ukvalificerede meningsmaskiner maser sig ned i premieresæderne foran 300 års teatertradition.
Men masser af nytænkende teaterkritik er på vej. Den bliver decentral, spraglet, nogle gange diffus i formen, og ja, noget af den vil være flygtig, inkompetent og overfladisk. Men substansen vil overleve og blive beriget. Det kræver blot teatrenes indsats.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


