Ligesom Dan Turéll holder af hverdagen, holder jeg af Socialdemokratiet. Ikke sådan fesent og tøvende afhængig af dagsformen hos Henrik Sass Larsen, Dan Jørgensen og andre forbipasserende politikere, men genuint.
Altså en klippefast tro på, at de bedste samfund bygges på fællesskab, lighed og solidaritet tilsat en passende mængde blandingsøkonomi, planlægning og statslig styring. Og så kipper jeg i øvrigt med flaget, fordi Socialdemokratiet slog stregerne til det danske velfærdssamfund, der gav sådan en som mig muligheder, som jeg ellers ikke ville have fået.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
