Når DR’s symfoniorkester ansætter musikere, træder ansøgeren ind til første optagelsesprøve for at optræde foran en jury. Men et tæppe er sat imellem parterne for at give arbejdsgiverne et upåvirket førstehåndsindtryk af ansøgerens performance.
Det kunne vi måske lære lidt af på andre arbejdspladser.
Udvisning af kriminelle: Spørgsmålet er, om Løkke skulle have skelet til Statsministeriets naboJeg forstår godt, at bandekonflikten får folketingspartierne til at diskutere synlighed af politi, hårdere straffe og stramninger. For selvfølgelig skal vi ikke finde os i, at bandemedlemmer skyder efter hinanden eller uskyldige forbipasserende.
Men helt ærligt. Burde vi ikke også i lige så høj grad snakke om, hvordan vi forebygger ungdomskriminalitet? Så vi om 30 år ikke skal se en ny justitsminister præsentere bandepakke nr. 38?
Vi må da spørge os selv, hvordan vi sørger for at udsatte unge får et cv, der er længere end deres straffeattest. For hårdere straffe og strammere regler løser ikke bande- og ungdomskriminaliteten på lang sigt – det tror jeg derimod, at et job og et stærkt fællesskab gør. Men der har de unge med anden etnisk baggrund åbenbart nogle ekstra udfordringer.
Vi kender eksemplet med, at én, som f.eks. hedder Mahmud, skifter navnet i cv’et til Mads, og pludselig kaldes til jobsamtale.
Jeg tror ikke, at arbejdsgiverne gør det i ond mening. Men de er mennesker ligesom alle andre. Og nogle gange kan ubevidste fordomme føre til, at Mahmuds ansøgning ender i nejbunken.
Uanset bevæggrund, så ændrer det ikke ved den afmagt, ærgrelse og vrede, jeg kan forestille mig, at unge med anden etnisk baggrund føler, når de oplever at komme bagest i køen på grund af et navn.
Klumme: Venstre-kandidat er helt på afveje med forslaget om at straffe bandemedlemmers familierOg når tre af ti praktikkonsulenter oplever, at virksomhederne lægger vægt på praktikansøgernes etniske baggrund, så har vi altså et problem. Og konsekvensen er, at vi risikerer at skubbe en gruppe unge væk fra vores fællesskab og over til destruktive – og i nogle tilfælde – farlige fællesskaber. Det må og skal vi som samfund løse.
TV-Avisen bragte for et par uger siden et indslag, der handlede om, hvordan man har nedbragt andelen af unge, som blev sigtet for kriminalitet i bestemte udsatte boligområder med hele 27 procent.
Bandeleder kan blive i Danmark: Her er seks kriminelle, der blev udvist - og tre, der slapHvordan? Jo, gennem forebyggende projekter som f.eks. at skaffe fritidsjob til de unge i ghettoerne. Det er den type forebyggende projekter, vi bør investere i, så de unge har noget at tage sig til og et stærkt fællesskab på arbejdsmarkedet.
Men vi er altså ikke i mål kun med et fritidsjob.
Vi skal netop arbejde for, at udsatte unge også får en fod indenfor på voksenarbejdsmarkedet. Derfor en opfordring til, at I, kære arbejdsgivere, også vil indkalde Mahmud, Muhammed og Aisha.
Og så vil det klæde partierne på Christiansborg at bruge lige så meget krudt på at forebygge fremtidige bandekonflikter som på at slå ned på de nuværende.
fortsæt med at læse
