0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jens Dresling (arkivfoto)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Beboer på Nørrebro: »Undskyld mig, hvem siger, at Langeland har patent på fællesskabet?«

Folk i provinsen kan være ganske rolige: Vi kommer også hinanden ved i København.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I den seneste tids debat om by kontra provins er der blevet fremført utallige argumenter for, hvor i Danmark det er bedst at bosætte sig.

Byen kontra provinsen, natur kontra kultur, fællesskab kontra individualisme. Argumenter, som isoleret set er fornuftige nok.

Det, der kan undre, er, at der i debatten eksisterer en københavnerbashing, der bygger på den herskende præmis, at fællesskabet og kollektivismen udelukkende findes i provinsen. Som om det ægte fællesskab kun er at finde på Langeland og Tønder Festival.

Men undskyld mig, hvem siger, at Langeland har patent på fællesskabet?

Jeg bor på Nørrebro i København. I København er det trangt med pladsen, så jeg deler min andelslejlighed med to andre unge.

Jeg er træt af den ensidige beskrivelse af os københavnere som påtagede smarte ego-individualister

Jeg sidder i bestyrelsen i min andelsforening, og sammen med tre andre frivillige varetager vi alt fra budgetplanlægning til fælles arbejdsdage.

På vores arbejdsdage mødes vi med vores naboer og tager hånd om de opgaver, der nu hører til det at bo i en fælles ejendom. Vi har også en fælles gård. Man kan derfor ikke gemme sig væk bag hver sin ligusterhæk, når man vil ud at nyde solen. Her er man tvunget til at komme hinanden ved.

Om sommeren kan københavnerne ligesom resten af danskerne godt lide at tilbringe en god portion tid udenfor. Som bekendt har vi i byen hverken store skove eller endeløs malerisk vesterhavskyst, så vi må deles om den knappe plads, her er.

Vi stimler derfor sammen i byens åndehuller.

Dronning Louises bro er om sommeren, hvad jeg vil kalde essensen af København. Her mødes en broget folkemasse om aftenen til en kold øl: rig som fattig, gammel som ung, jyde som iraner. Her har jeg tilbragt mange lune aftener i snak med mennesker, jeg ellers aldrig havde mødt. Mennesker, som ofte har et helt andet syn på verden omkring os, end jeg selv har.

Fælles for os er en nysgerrighed over for de mennesker, der bor i vores by.

Så giver det mening at hævde, at fællesskabet er stærkere i provinsen? Bestemt ikke.

Jeg siger ikke, at København er hverken bedre eller dårligere end provinsen. Jeg siger derimod, at jeg er træt af den ensidige beskrivelse af os københavnere som påtagede smarte egoindividualister. For én ting er sikker: Jeg bor ikke i København for at drikke fancy, økologisk fairtradekaffe til 50 kroner per kop.

Jeg bor her på grund af fællesskabet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden