Vi kan tage diverse udenlandske magasiners ord for det, eller vi kan stole på vores egen fornemmelse, når vi cykler gennem København: Det er en god by. Men intet sted står det skrevet, at det altid vil være sådan.
For 20 år siden var København på fallittens rand. I dag er København en by med sund økonomi, kreativt kulturliv og en mangfoldig, og hastigt voksende, befolkning. Det skyldes først og fremmest, at byens politiske flertal har truffet aktive beslutninger om at skabe en grøn by, en blandet by og en by med stærk velfærd.
Boligekspert: Jeg ville faktisk hellere have, at der var en boligbobleKøbenhavn har brug for et flertal, der vil fortsætte den kurs, når vi over de kommende år bliver mange flere københavnere.
København skal også i fremtiden være en mangfoldig og blandet by. Det betyder, at rig og fattig, gammel og ung, dansk og udenlandsk skal være i berøring med hinandens liv. København skal være et sted, hvor man kan møde sin modsætning i opgangen og overhale direktøren på cykelstien.
Det er et spørgsmål om sammenhængskraft og socialt engagement. Hvis de bedre bemidlede bygger mure og hiver vindebroen op, fordi de frygter det omkringliggende samfund, vil vi se København lide under samme problemer som flere af klodens storbyer, hvor byen er forbeholdt vip’ere og jet-settere.
En vip-by er en by, hvor store områder er utilgængelige for folk, der ikke er ved muffen. Områder, hvor kun de rige kan bo. Hvor boliger, huse, supermarkeder, parker og legepladser kun er for de mest velhavende borgere. Og historien viser, når man først har etableret vip-byer, så er der ingen vej tilbage til den blandede by. Sådan vil vi ikke have, at København bliver.
Vi vil en by for alle. En by, hvor alle både løftes, når tidevandet kommer. Lige så højtflyvende det lyder, lige så lavpraktisk er løsningen: en progressiv boligpolitik. Og den politik begynder med de almene boliger.
Vi er glade for, at byggeriet af mange almene lejeboliger er godt i gang. Det er blandt andet resultat af, at forrige regering ændrede planloven, så det blev muligt for os i Københavns Kommune at kræve, at 25 procent af alt boligbyggeri i nye byudviklingsområder skal være almene lejeboliger.
Frank Jensen og co. har en idé: Lavere husleje og blandet by i København i ét smækBoligmarkedet bliver blandet i de dele af Ørestad, Sluseholmen og Nordhavn, som endnu ikke er opført – og hvor vi vil have mulighed for at stille krav om almene boliger.
I Nordhavn, hvor penthouselejlighederne koster op mod 30 millioner, vil de almene lejligheder i samme bydel sikre den diversitet blandt mennesker, som vi bryster os af i Danmark.
Desværre har Danmark en regering, som er af en anden opfattelse. Forskningsminister Søren Pind mener tilsyneladende, at almene boliger per definition er ghettoboliger. Og blandt de argeste modstandere af den almene sektor finder vi tilsyneladende landets boligminister, Ole Birk Olesen.
Hans mantra er at fjerne regulering, gøre planloven fri, så der kan bygges højt og bredt og over det hele, så vil boligproblemerne forsvinde som dug for solen. Men det er en både destruktiv og kortsigtet løsning.
Gode byer kræver planlægning. Det kræver, at offentlig transport, veje, cykelstier, skoler og daginstitutioner følger med, når der bygges nye boliger. København er en succes, fordi vi i fællesskab har insisteret på, at byudvikling er et politisk spørgsmål og ikke noget, der bare skal overlades til markedet. En regulering af boligmarkedet er en nødvendighed for at skabe en lige by.
Socialdemokratiet vil sænke husleje for almene boliger med flere tusinde kronerI København vil vi fortsætte med at bruge regulering som et værktøj for at skabe en bedre by.
Uden at blive konservative skal vi i København arbejde for at få mere af det, der har gjort byen til en succes: grønne områder, gode byrum, brede cykelstier og boliger, der er til at betale med en almindelig indkomst.
Vi vil arbejde for, at der er små boliger, der passer til byens mange singler, der ønsker at bo alene. Til byens børnefamilier, med ønske om flere værelser og måske udgang til grønt og legeplads i nærheden.
Vi vil arbejde for boliger, der er særligt egnede til ældre – boliger, der ligger i stueplan eller har adgang til elevator. Samtidig vil vi arbejde for, at det bliver lettere at etablere bofællesskaber eller andre alternative boformer i København.
De målsætninger opfylder det frie marked ikke af sig selv. Men det kan vi.
Vi vil de næste fire år stå over for vigtige beslutninger om fremtidens hovedstad. Beslutninger, der skal løses med et mål for øje: København skal være en by for alle.
fortsæt med at læse
