Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

I slutningen af oktober måned deltog vi som del af en delegation af filmfolk i en workshop for producere i København. 26. oktober var vi inviteret til Filmbyen, Zentropas hjemsted, Danmarks mest berømte uafhængige filmselskab, grundlagt af Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier.

Ugen forinden havde den islandske musiker Björk udsendt en erklæring, hvori hun beskyldte Lars von Trier for sexchikane under indspilningen af ’Dancer in the Dark’.

Det var første gang, nogen bragte et eksempel frem, der drejede sig om en europæisk filmmand oven på afsløringerne vedrørende Harvey Weinstein. Men det fulde omfang af disse afsløringer var endnu ikke kendt, og slet ikke deres nærmest epidemiske karakter.

Udenlandske producere angriber Zentropa for at »gøre grin med sexchikane«

Aftenen begyndte med de sædvanlige spøgefulde indslag, da vi blev budt velkommen af en af Zentropas kvindelige filmproducere. Fra væggen ovenover strålede en række af branchens mest prestigefyldte hædersbevisninger og priser. Aalbæk Jensen smilede velvilligt, idet han præsenterede os for sin penis, der er udstillet på en plakat med et nøgenbillede af ham, der også hænger på væggen.

Først blev der vist en kortfilm på cirka ti minutter, der begyndte med en svømmescene, hvor Aalbæk og von Trier var nøgne. Filmen genopfriskede nogle af højdepunkterne fra Zentropas levetid, deriblandt historier om Björks vanskelige optræden på ’Dancer in the Dark’. Så fulgte en række grove vittigheder om sexchikane og om den nylige forbindelse mellem dette emne og Zentropa.

Produceren, der var aftenens værtinde, kaldte på praktikanterne – der alle rejste sig og vinkede, så man kunne se, hvem de var – og sagde i et drillende tonefald, at vi var velkomne til i aftenens løb at henvende os til dem, så de kunne berette om deres oplevelser i Zentropa, og om de personligt havde nogen erfaring med eller viden om sexchikane der.

Ved aftenens begyndelse var vi nysgerrige, men vi oplevede Zentropa som et sted, der var alt andet end frigørende eller innovativt. Vi blev udsat for en skamløs udstilling af giftig maskulinitet.

Sexchikane er en serie af fjendtlige handlinger, der har seksuel karakter. Handlingerne – såvel som gentagelsen af dem og deres intensitet – svækker ofret på det psykologiske plan. Chikanen har til hensigt at intimidere eller dominere ofret. Nogle gange er målet at opnå sex.

Begrebet sexchikane dækker også det at tilbyde seksuelle tjenester på arbejdspladsen på grund af trusler om sanktioner. Sexchikane er en form for vold, som vi ikke kan bagatellisere eller fornægte.

Ved at latterliggøre sexchikane overdøver vi ofrets stemme. Dermed tilsidesætter vi det skete. Det er det, krænkere gør mod alle deres ofre. De eksisterer ikke længere. De bliver nedgjort og latterliggjort og reduceret til en slags sjælløse genstande. Og så falder ofrene fra hinanden.

Og Björk? Hendes vidnesbyrd er hverken trivielt eller enkelt. Det krævede mod og værdighed at fortælle. Björk satte sin stemme fri.

Sociolog til Ole Bornedal: Jeg har oplevet krænkelser på gaden, på arbejdspladsen og i sejlklubben. Det er netop, hvad #MeToo handler om

Vi, en gruppe filmproducere, blev chokerede og vrede over den disrespekt, der blev udvist på Zentropa den aften. Ikke mindst over for Björk, men i det hele taget over for alle ofre for seksuel chikane, overgreb og overfald. Så vi begyndte at rejse os. Først ved at nogle af os diskuterede det indbyrdes selve den aften, en diskussion, der voksede de næste dage og uger. Vi vendte hjem til vores egne filmmiljøer og talte om, hvad vi havde set.

Så hørte vi om de yderligere anklager om sexchikane, nedgørelse og mobning, som ni tidligere ansatte hos Zentropa afslørede i Politiken, og vi nægter at tie stille længere.

Ved at forholde os tavse, ved at ignorere ofrenes stemmer og lade krænkerne tale, risikerer vi at være medskyldige. Eksemplet med Zentropas fornægtelse bidrager kun til at forlænge en kultur af ulighed i det uendelige.

Vi accepterer ikke det, vi så og hørte den aften i Zentropas lokaler. Vi accepterer ikke det, vi ser og hører i vores egne lande, i vores egne filmmiljøer.

Vi vil gerne sige til ofrene for sexchikane og seksuel vold, at vi lytter til dem; vi hører, hvad de siger. Verden er under forandring. Som filmproducere mener vi, det er vores ansvar at lytte og at lede forandringen på vores arbejdspladser.

Vi står for nultolerance over for enhver form for diskrimination og chikane. Vi står sammen med ofrene. Stå sammen med os.

Medunderskrivende producere:

Stéphane Hueber-Blies, a_Bahn, Frankrig/

Luxembourg

Rosie Crerar, barry crerar, Skotland

Cait Pansegrouw, Urucu Media, Sydafrika

Jérémy Forni, Chevaldeuxtrois, Belgien/Frankrig

Julia Tal, 2:1 Film, Schweiz

Federico Sande Novo, Le Tiro Cine, Argentina

Muge Ozen, Solis Film, Tyrkiet

Sabine Gruber, FlairFilm, Østrig

Karen Harnisch, Film Forge, Canada

Juan Pablo Richter, Bolivia

Alba Sotorra, Alba Sotorra SL, Spanien

fortsæt med at læse

Udenlandske producere angriber Zentropa for at »gøre grin med sexchikane«

• Fuckswing, darkroom, golden shower: I disse uger fyger det med seksuelle ord i medier og politik

• Sociolog til Ole Bornedal: Jeg har oplevet krænkelser på gaden, på arbejdspladsen og i sejlklubben. Det er netop, hvad #MeToo handler om

• Henrik Marstal: #MeToo-kampagnen er (også) en opfordring til magtkritik