Kompleksiteten i sygehusvæsenet er i de seneste år kun vokset. Balancen mellem kvalitet over for pris, teknologi over for etik og medicinsk faglighed over for forretning sætter et øget pres på hospitalsledelsen.
Det kræver ekstraordinært meget af en ledelse at mønstre ovenstående balancegang, hvor der skal tages ansvar for og hensyn til patienter, ansatte, medicinalindustrien, politikere, Etisk Råd – ja, køen er alenlang. I USA tyder praksis og forskning på, at skoene fyldest bedst ud af hospitalsledelser bestående af læger. Men hvad gør vi i Danmark?
Overlæge og professor på Rigshospitalet Liselotte Højgaard beskriver i sin bog fra september, at det danske sundhedsvæsen er i krise, og at ligtornen er hospitalsadministrationen.
Den kongelige fødselslæge og klinikchef på Rigshospitalet udtrykte sin protest over de økonomiske forhold mere dramatisk i form af en opsigelse. Men hvad fejler systemet?
Et studie publiceret i 2011 af Amanda Goodall, associeret professor på Cass Business School i London, undersøgte netop sammenhængen mellem hospitalsdirektørens uddannelsesmæssige baggrund og hospitalets rangering af de 100 højest rangerede hospitaler i USA.
Hospitaler med lægeuddannede direktører har omkring 25 procent højere kvalitetsscorer i forhold til hospitaler med ikke-lægelige direktører.
Alles øjne hviler på Region Sjælland, der lørdag nat gik over til SundhedsplatformenI Danmark har vi blandt landets 20 største hospitaler kun 2 lægelige hospitalsdirektører. Her finder vi læger på Roskilde Sygehus med Henrik Villadsen og Sygehus Lillebælt med Dorthe Gylling Crüger, der i øvrigt blev kåret som årets leder 2015 af interesseorganisationen Lederne. De to hospitalsmastodonter i Danmark omfattende Rigshospitalet og Skejby Sygehus er begge ledet af statskundskabere.
Men hvad betyder det, når en, der ikke kender farvandene, skal sidde på skibets bro? Under indførelsen af den yderst kritiserede Sundhedsplatformen måtte flere patienter sendes hjem i starten, fordi administrationen havde pålagt en opgave, der ikke var tilpasset miljøet.
Lektorer og professorer har efter undervisning og administration kun 7 timer om ugen til forskning, hvis de skal arbejde 37 timer om ugen. Hvad er det for en prioritering? Hvis ikke kort og terræn stemmer overens, må man følge terrænet. Eller som andre siger – kultur spiser strategi til morgenmad. Administrationen kan ikke lave strategier, som ikke er tilpasset kulturen på sygehusene.
Vrede professorer og overlæger: Hold op med dæmonisere ideen om et nationalt gencenter. Det kan hjælpe masser af syge.Andre studier på området af forskere fra Stanford og MIT viser det samme. At god ledelse er vigtig for hospitalets ydeevne, og andelen af direktører med klinisk uddannelse har den største positive effekt.
Historisk set har læger ledet hospitaler, men det har ændret sig. Forskning fra 2009 viser, at ud af de ca. 6.500 hospitaler i USA var kun 235 af dem med læger ved styrepinden. Det anerkendte U.S. News and World Report (USNWR) 2016-2017 rangerede de bedste amerikanske hospitaler. De fem bedste har derimod alle lægelige hospitalsdirektører og/eller præsidenter. For effektivt at lede en organisation skal du forstå, hvad der sker under kølerhjelmen. Man kan ikke dirigere et orkester, hvis man ikke kan læse eller spille musik.
Professor: Embedsmænd tager magten, mens kommunernes politikere drukner i ligegyldige sagerDet skal bemærkes, at der er andre faggrupper end læger, der har fingrene i mulden i sundhedssektoren, f.eks. sygeplejersker – måske kunne de også lede et hospital? Læger har dog den fordel, at de har gennemgået 3 års intensiv uddannelse i kroppens anatomi og fysiologi, dernæst 3 år i kroppens sygdomme, 1 år i turnusarbejde, nogle introstillinger, måske en ph.d. og afslutningsvis en 5-årig hoveduddannelsesstilling, som egentlig mere eller mindre betyder hospitalsarbejde. De har indgående kendskab til at forstå hospitalet på alle ledder og kanter.
Hvis man aldrig har stået på en operationsstue, hvordan skal man så effektivisere den? Hvis man aldrig har forsket, hvordan skal man så prioritere imellem to forskningsområder?
Ifølge lægen Toby Cosgrove, direktør på Cleveland Clinic, kan læger skabe et mere produktivt og forstående miljø, fordi de har walked the walk i kitlen. De forstår hospitalets kerneværdi med patienten i første række som den primære ydelse. Et andet studie af Andrew Oswald, professor i adfærdsøkonomi, tyder på, at en chefs tekniske kompetencer er den vigtigste prædiktor for en medarbejders jobtilfredshed.
Alle læger er selvfølgelig ikke egnede til ledelse. Faktisk giver ordet administration en negativ klang i mange lægers ører, men på Panum Instituttet er der bl.a. netop oprettet en studenterorganisation for økonomiinteresserede medicinstuderende. I Danmark har vi en ordning med en direktion med en hospitalsdirektør, typisk djøf’er, og en lægefaglig leder, typisk læge. Måske skulle hospitalsdirektøren være læge og djøf’eren være rådgiver? Det vil formentlig give flere tilfredse læger og sygeplejersker.
Vend magthierarkiet på de bonede gulve om, når meget tyder på, at administrationen er årsagen og akilleshælen i sygehusvæsenet problemer. Drop symptombehandling og lappeløsninger i sundhedsvæsenet og indfør årsagsbehandling. Det fungerer for patienter, måske også for ledelsen?
fortsæt med at læse
