Mens vi herhjemme længe har haft blikket stift rettet mod Ruslands selvhævdende og destabiliserende adfærd, har flere af vores traditionelle partnere i stigende grad fået øjnene op for en anden strategisk udfordring.
På den nylige sikkerhedskonference i München beskyldte den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel Kina for »konstant at forsøge at teste og underminere EU's sammenhold«. Han gik også skarpt i rette med Kinas ’Silkevejsprojekt’, den stort anlagte infrastrukturelle investeringsplan, som ifølge Gabriel vil lægge fundamentet for en alternativ international orden med Beijing som et geostrategisk omdrejningspunkt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


