»Every human society is, in the last resort, men banded together in the face of death«, hedder det i et berømt citat fra den amerikanske sociolog Peter Berger. En kultur, der ikke er i stand til at integrere sine døde i det fortsatte liv, vil være en rodløs kultur.
De dødes plads i det fortsatte liv er således ikke udelukkende et privat anliggende for den enkelte sørgende, men i høj grad også noget, der medieres af kulturelle normer og praksisser. I samtidens vestlige kulturer, er kritikken af vores angiveligt manglende døds- og sorgkultur ikke desto mindre særdeles udbredt, både blandt fagfolk, i den brede offentlighed og ikke mindst blandt pårørende og efterladte.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

