Grundig journalistik beviste endnu engang sin berettigelse over weekenden, da Guardian, New York Times og Channel 4 optrevlede og fremlagde dokumentation for, hvad vi egentlig godt vidste eller i hvert fald mistænkte.
Hvordan vores personlige data, som vi med åbne øjne har givet til Facebook - for hvem læser egentlig 'terms of agreement' - er blevet videregivet, lækket eller solgt til en tredje part med det ædle formål at udvikle en algoritme, der kan ramme os med sande, men mest af alt falske historier og (negative) politiske reklamefremstød på særligt Facebook. Historier designet til at påvirke vores kryds i stemmeboksen. Kommer det bag på mig, at Facebook ikke har styr på deres datasikkerhed? Ja, nej, måske. Danske myndigheder har sendt cd-rommer med danske cpr-numre til Kina, så hvorfor skulle jeg tro på, at Facebook har styr på mine private data?
