Lyt til artiklen
Håndværkerne går effektivt til værks, som de smadrer det gamle 50’er-murværk og laver gabende huller i andelsboligen. Jeg betragter scenen fra mit vindue. De skal have altaner.
Kridhvide og med slanke gitre. Som afblegede tænder i en rynken mund. Det falder godt i tråd med den tendens, vi ser overalt i København. Byen overplastres med altaner. Små pubber, hvor folk gemmer sig i deres personlige helle. Hvide, gule, sorte, røde. Elegante, rustikke. Brusekabinestørrelse og overdådigt store. De findes i alle afskygninger, og fælles for dem er, at de kvæler den sidste rest fællesskab mellem naboer.
