Som specialarbejder, der tømmer Københavns skraldespande og rydder op efter weekendens udskejelser, kunne jeg være ligeglad med, hvem der bestemmer lærernes arbejdstid. Hvad rager det mig, at de ikke må planlægge undervisningen selv? Sådan kunne jeg og kollegerne godt tænke. Men det gør vi ikke.
Vi ved nemlig godt, at vi selv risikerer at blive frataget muligheden for at forhandle vores arbejdstid eller løn. For vores vedkommende kunne det være, at Kommunernes Landsforening (KL) ikke ville betale ekstra for weekendarbejde. Eller at chefen skulle bestemme vores daglige arbejdstid fra dag til dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

