Søndag var en kæmpe bananfest – faktisk fandt jeg i omegnen af 100 økologiske, og blot en kende overmodne, bananer. Ud over bananer bød Netto også på yoghurt, tomater, æbler, appelsiner, frosne jordbær, brød, butternutsquash og meget andet.
Tirsdag var en rodfrugtfest, men der var også grønkål, kiwi, kakifrugter, blomkål, mere brød, en masse gulerødder og mange andre sager, hjertet har kært. Og lad mig lige gøre det klart, at når jeg skriver ’fandt’, så mener jeg ikke på supermarkedets hylder; jeg mener i supermarkedets bugnende skraldespande.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
