Jeg kender en fodterapeut, der er deltidssygemeldt. Hendes skæbne igennem det offentlige system har jeg fulgt i nogen tid. Hun er 37 år og har været i samme job i mere end ti år. Hun har efter masser af besøg hos læger og på forskellige smerteklinikker fået konstateret en kendt, men sjælden sygdom, der betyder, at hun har smerter og lider af træthed.
Tilstanden betegnes som varig, men både hun og hendes arbejdsgiver håber, at tilstanden kan blive bedre, hvis hun får ro om sin situation. Hendes arbejdsgiver udviser så rigeligt al den fleksibilitet, som regeringen og Folketinget efterlyser. Det er muligt for hende at arbejde på nedsat tid, og hun har adgang til et hvilerum.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
