M in søn er 8 år og har infantil autisme. Det krævede en lang og hård kamp at få ham udredt, og som 6-årig fik han endelig diagnosen. Men på trods af at han har papir på, at han lider af en neurologisk udviklingsforstyrrelse, som betyder, at han skal ydes en særlig pædagogisk indsats, valgte skolen og kommunen at starte ham op i en almindelig klasse helt uden støtte. Det på trods af gentagne advarsler fra både os og børnehaven.
Efter blot et halvt år på den måde var han i alvorlig mistrivsel, og efter kamp og klager fik vi ham endelig i specialklasse. Det, troede vi, var stedet, hvor han ville blive mødt med de strukturer og rutiner og den specialpædagogiske autisme-viden, han havde brug for.
