En tung bølge af tåge lagde sig over et skyfrit København i takt med, at kaosset i mit indre voksede. En bitter smag fra mine kinder ætsede mine tænder og tunge. Angst. Min krop føltes som splittet i atomer; overtaget af en ulidelig, alt for velkendt smerte. Angst for at leve og angst for at miste. Et levende mareridt, kun få stifter bekendtskab med. Selvbebrejdelse, frustration og ulykkelighed.
Uvisheden om min mors velbefindende var altoverskyggende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

