Der er for tiden stor fokus på den manglende tilstrømning til de erhvervsfaglige uddannelser. Politiker, erhvervslivet og arbejdsgiverorganisationer nærmest falder over hinanden med forslag til gode løsninger på problemet, men et er de fælles om at glemme: hvordan de unges fremtid vil se ud på arbejdsmarkedet.
Nu tager jeg udgangspunkt i den branche, hvor jeg har tilbragt 40 år af mit liv, nemlig byggebranchen.
Sådan har det set ud for mig: dårlige arbejdsforhold med dårligt arbejdsmiljø som følge, udsigt til nedslidning og et langt arbejdsliv med sen pensionering. Der er tale om en branche, hvor mere end hver tredje må tage smertestillende medicin.
Jeg taler om en branche, hvor faglighed kommer til at stå i skyggen af bygherres tidsplaner og jagt på hurtig fortjeneste uden for mange omkostninger til blandt andet sikkerhed og tekniske hjælpemidler – alt sammen noget, der ikke bare kommer af sig selv, men som man her i 2018 stadig må kæmpe for.
Social dumping har sat vores arbejdsforhold under pres. Lange perioder med arbejdsløshed og hjemsendelser grundet vejr – fordi der ikke planlægges og investeres i vinterforanstaltninger – giver ikke de unge en mulighed for at planlægge en fremtid med fast indkomst og tryghed i ansættelsen. Jeg foreslår, at man lytter til de unge. Det er netop en tryg fremtid, de unge ønsker i dag.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar