Det kan være svært at forestille sig, at man kan have så ondt, at man ønsker at dø, hvis ikke man selv har oplevet et rædsomt sygdomsforløb. Eller har været vidne til, at ens elskede svinder ind til ingenting. Men det sker, netop der, hvor kroppen giver op, og det eneste man ønsker for sig selv eller sine nærmeste, det er at få fred.
Ikke desto mindre er den sørgelige virkelighed, som en gruppe af syge danskere må affinde sig med, at det kan de ikke få lov til. Det virker ulogisk og usympatisk, at man i vore dage fortsat nægter dødeligt syge at sove stille og ærefuldt ind ved aktiv dødshjælp, når deres livsglæde er erstattet af smerte og afmagt. For denne gruppe meget syge mennesker har kæmpet nok.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

