Jeg ligger på min kærestes sofa og venter på, hun kommer hjem, så vi kan få de sidste ting på plads inden Roskilde Festival. Vi skal afsted sammen. I morgen er det præcis et år siden, vi mødte hinanden på, ja, Roskilde Festival.

Det var tirsdag i opvarmningsdagene, promillen var høj, stemningen var højere, og jeg sad med alle gutterne, som en flok sultne løver på jagt i en af midtergangene i campingområdet - et skrækscenarie for alle piger i disse kortspils- og #MeToo-tider.

En blond, charmerende og yderst attraktiv pige tonede frem i horisonten blandt telte og ølbowlende festivalgængere. Jeg så mit snit til at gøre opmærksom på mig selv og råbte hende an i vanlig (u)charmerende Roskilde-stil. Derfra gik det stærkt, og her et år efter er vi stadig sammen. Hun takker mig jævnligt for, at jeg råbte efter hende den dag på festivalen.

Hvor vil jeg hen med denne anekdote andet end at pudse glorien over at have mødt et menneske i virkeligheden og ikke på Tinder?

Jo, jeg læste Christina Bildes debatindlæg i Politiken, og jeg er rørende enig. Det er vigtigt, hvis ikke en menneskeret, at grænser respekteres. At man er herre over egen krop, man skal kunne sige fra, og man skal ikke udsættes for chikane. Det tror jeg, vi er mange, der er enige om.

Men når det så er sagt, vil jeg også minde om, at Roskilde Festival ER et frirum, hvor mange mennesker overskrider nogle personlige grænser med et positivt resultat.
Det er blandt andet noget af det, Roskilde kan: Rykke grænser og åbne ens øjne for ny musik, nye mennesker og relationer. Jeg er bange for, at den ensidige vinkling af denne problematik kan resultere i en degradering af den såkaldte Orange Feeling.

At man måske ikke møder alle relationerne på grund af frygten for at gøre noget forkert eller træde nogle over tæerne. Roskilde er fyldt med kærlighed, og det skal den forhåbentlig blive ved med.

Jeg kan sagtens se ideen i et kortspil uden facit som et værktøj til at kridte grænserne op, men hvordan finder vi nogle at spille med på kryds og tværs af køn, alder og relationer, hvis vi ikke tør henvende sig til andre længere?

Dette er ingen opfordring til hæmningsløst at antaste alt med en puls på sin vej gennem teltpløkkerne. Tænk jer om.

Men husk også at møde folk med et åbent sind. Når en eller anden tåbe råber »god røv«, jamen så kan tåben stadig være god nok til at ligge på din sofa og vente på, at du kommer hjem et år efter.

God festival og pas på hinanden!

fortsæt med at læse

Louise ’Twerkqueen’ Kjølsen:

Sådan undgår du at være et asshole på sommerens festivaler