Vi elsker den danske folkeskole. En folkeskole, hvor vi alle har et fælles udgangspunkt for vores liv, og hvor rigmandens døtre laver gruppearbejde med smedens sønner. En institution, der alment danner os, og hvor vi bliver præsenteret for alle livets muligheder, før vi vælger vores vej. Desværre er dette langtfra virkeligheden i dag.
Vi er om nogen to eksempler på unge mennesker, der er gået hver sin vej i livet. Thomas som lærling og formand for Dansk Metal i Odense og Anders som statskundskaber i Aarhus, der ikke vil kunne slå et søm i et stykke træ uden at ødelægge begge dele. Uanset hvor stor forskellen er på vores valg af karriere, så har vi en fælles respekt for det, vi hver især laver, og den respekt, synes vi, mangler i vores uddannelsessystem.
