Debatindlæg afMaria Ardahl

Rejsende

Postkort fra en solorejsende med knust hjerte: Det går da skidefint med at nyde livet alene, tænker jeg og græder lidt mere ned i min cortado

Lyt til artiklen

Barcelona. Brede boulevarder med elegante art nouveau-facader. Bag mine solbriller triller salte tårer i en ustoppelig strøm. I mine ører tæsker rockmusik løs fra iPhonens hvide snører, og Birkenstock-sandalerne klaprer i takt mod stenene. Jeg er 42. Jeg er kvinde. Jeg er mor. Jeg er alene. Nu igen.

Enhver, der har brugt store dele af sit liv på at rejse alene, ved, at rejsen altid vil røre ved det mest fundamentale i den menneskelige eksistens: den til tider elskede, men ofte uforudset forbandede ensomhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her