Det kan være svært at føle sig inkluderet i et samfund, der primært er designet af heteroseksuelle, ciskønnede (personer, der identificerer sig med det køn, de er fød med, red.) hvide mænd, hvis man ikke selv er nogen af delene. De fleste regnbuepersoner ved, hvordan det er at blive diskrimineret. Og endnu flere ved, hvordan det er at eksistere på samfundets nåde – at blive holdt ud og kun sjældent reelt inkluderet.
Problemet med stigma og diskrimination bliver ikke mindre, når der er tale om mennesker, der tilhører mere end en minoritet på samme tid – f.eks. en homoseksuel cismand, der lever med hiv, en brun person, der er transkønnet, eller en muslimsk homoseksuel ciskvinde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

