Som jordemoder taler jeg alt for ofte med mennesker, som på grund af deres seksualitet, kønsudtryk eller familieform har følt sig skidt behandlet i sundhedsvæsnet. Alt fra det lesbiske par, hvor lægen kommenterede den ’manglende faderfigur’, og bøsseparret, der blev ignoreret til første jordemoderkonsultation, over en transmand, der har fået afvist fertilitetsbehandling, til et lesbisk par, som ønsker hjemmeinsemination med kendt donor, men ikke må.
For når du planlægger barn, er gravid eller nybagt forælder, tager alt omkring dig udgangspunkt i én ting: den heteroseksuelle ciskønnede (at være tilfreds med det køn, man blev tildelt ved fødslen, red.) hvide kernefamilie. Det gælder i sundhedssystemet med dets informationsmateriale, apps, fødselsforberedelse, konsultationer og behandling, og det gælder for litteratur, medier, debat, graviditets- og barselstilbud, reklamer og populærkultur.
