Sidste år deltog jeg i et spændende arbejde i regeringens Landsbyudvalg. Kommissoriet gik ud på at skabe levedygtige landsbyer. For mig en meget væsentlig problemstilling. Der er store udfordringer med tomme huse og forslumning rundt omkring i landet. Det kan bremses, men der er behov for en radikal omstilling, så landsbyerne igen kan blive levedygtige og tiltrække investeringer. Det kan kun gå for langsomt.
Derfor blev jeg glad, da jeg hørte, at der nu er afsat penge på finansloven til netop faldefærdige landsbyer: 300 millioner til nedrivning og forskønnelse. Ikke så mange penge, som der er behov for, men dog en start. Der er brug for hver en krone til at gøre de danske landsbyer levedygtige. ’Det har regeringen forstået, og alle vores udviklingstimer har båret frugt’, tænkte jeg. I Landsbyudvalget analyserede vi os frem til et minimumsbehov på 330 millioner i ti år – og det er endda lavt sat.
