Tre episode fra min sommer viser hverdagsracismen i fuldt flor. De viser, at racismen ikke har nogen geografi, alder eller klasse, og at den kan finde sted i Vejle, på Bakken eller på Christianshavn, når mennesker viser sig fra deres mørkeste side. Min eneste brøde er min religion, mit sorte hår og min hudfarve.
Men vigtigere endnu viser de tre episoder, hvorfor det er afgørende, at vi siger fra. At man ikke skal vende den anden kind til, men tage kampen. Gerningsmændene skal vide, hvor uforskammet deres opførsel er, og hvis de bliver efterladt med et gran af skam og skyld, er det kun godt.
