Som voksen kvinde med erfaringer fra et levet liv ved jeg, at #MeToo ikke er grebet ud af det blå. Tilsvarende tænker jeg, at mange voksne mænd bærer på mere eller mindre slørede erindringer, der gør, at de priser sig lykkelige for ikke at sidde i Brett Kavanaughs varme stol.
Sagt på en anden måde: Livet kan være en rodet affære. og særligt når vi er unge, er der alle mulige mere eller mindre gode grunde til, at vi ikke ved, hvor grænsen går. Den andens grænse og vores egen grænse. I takt med at vi bliver ældre, lærer vi det. Lidt efter lidt, om end måske aldrig helt. Og risikoen er da, at vi med dyb smerte og endnu dybere skam ser tilbage på vores eget unge jeg. Med et forgæves ønske om, at alt havde været anderledes.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
