Da jeg som 27-årig ventede vores første barn, havde jeg en plan for hele forløbet. Han skulle have flaske, så jeg kunne beholde min personlige frihed. Han skulle sove på eget værelse, så vores søvn og samliv ikke blev forstyrret. Jeg læste en bog om at få sit barn til at sove igennem, uden at det græd. Så var der styr på det.
Barslen blev planlagt til at slutte, når min barsel med fuld løn fra min arbejdsgiver ophørte. Mellem 6-8 måneder, så vidt jeg husker. Til den tid havde vores søn jo også brug for at blive socialiseret, og jeg skulle tilbage til karrieren. Selvfølgelig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
