Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN

Arkivtegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Formand for Lægeforeningen: Kære politikere, med de nye uhyggelige tal om danskernes tobaksforbrug må I vågne op

Nu må politikerne tage ansvar og holde op med at vende det døve øre til vores advarsler om rygning. Erkend, at argumenterne om, at det er et frit valg, om man vil ryge eller ej, ikke holder.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af danskere, der ryger, er steget for første gang i 20 år. Mere end 23 procent af danskerne ryger. Det er næsten hver fjerde. Hertil kommer, at næsten 16 procent af de 20-29-årige er rygere. Det er meget skræmmende og sørgelig læsning, at der er så mange rygere – især blandt de unge – når vi ved, hvor dødsensfarligt tobak er.

Børns og unges helbred må da for søren veje meget tungere end hensyn til et pseudofrit valg eller til grænsehandlen

Rygning er klart er den enkeltfaktor, som kræver flest liv og forårsager mest sygdom. Cigaretter og andre typer tobak er hvert år skyld i 13.600 dødsfald, ca. 8.000 nye tilfælde af kræft, et stort antal tilfælde af lunge- og hjerte-kar-sygdomme og mange andre følgesygdomme, som koster i tusindvis af dårlige leveår for rygerne.

Vi har igennem lang tid råbt op om, hvor vigtigt det er at få nedbragt antallet af rygere, og at færre begynder på tobakken. Vi mener, at det er så vigtigt at beskytte især vores børn og unge mod den farlige røg, at politikerne er nødt til at tage en beslutning om at gøre det, der virker – nemlig at sætte prisen på tobak markant op, at gemme cigaretterne væk under disken i butikken, sørge for, at forbuddet mod salg af tobak til børn og unge bliver håndhævet, og sikre, at eleverne i både folkeskolen og på alle ungdomsuddannelser kan have en totalt røgfri skoletid.

Desværre har det politiske flertal på Christiansborg hidtil vendt det døve øre til vores advarsler. Et ofte hørt argument fra politikerne er, at det er dit eget frie valg, om du vil fylde lungerne med røg. Højere priser, forbud og andre hardcore forebyggelsestiltag vil derfor ifølge flere politikeres mening begrænse det frie valg.

Men er det nu også et reelt frit valg at begynde at ryge?

Nej, langtfra. Vore valg – også om eksempelvis det at ryge – er påvirket af familie, venner, arbejdskolleger og reklamer. Faktorer som pris og tilgængelighed afgør også, om Jonas på 15 år begynder at ryge, og når han så først er blevet afhængig af nikotinen, hvor frit er hans valg så i forhold til bare at stoppe?

Det er alt for nemt at sige, at rygning er et frit valg. Faktisk viser den nye undersøgelse også, at mere end 7 ud af 10 af dem, der ryger eller tidligere har røget, aldrig ville begynde at ryge, hvis de skulle leve deres liv om.

Kære politikere. Med de nye uhyggelige tal om danskernes tobaksforbrug må I vågne op. I må erkende, at argumentet om, at det er et frit valg, om man vil ryge eller ej, ikke holder. Vi har valgt jer til at tage ansvar. Det må I tage på jer og sørge for at beskytte især børn og unge mod en tidlig død og de mange alvorlige sygdomme. Børns og unges helbred må da for søren veje meget tungere end hensyn til et pseudofrit valg eller til grænsehandlen. To argumenter, som jeg desværre alt for tit hører i sammenhæng med debatten om rygning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis man endelig skal tale økonomi, så påfører rygning samfundet milliardudgifter til behandling, sygedagpenge, førtidspensioner mv. hvert eneste år. De ekstra omkostninger til behandling og pleje, der relaterer sig til rygning, vurderedes af Sundhedsstyrelsen i 2016 til at løbe op i 10,4 mia. kr. om året. Dertil kommer omkostningerne ved tabt produktion, der beløber sig til 34,4 mia. kr. De alt for mange rygere koster således samfundet virkelig mange penge.

Det kan være fint med kampagner, kulturændring og fokus på forældrenes ansvar. Ikke et ondt ord om disse initiativer. Men de er ikke slagkraftige nok til at stå alene. Det viser udviklingen desværre. Jeg ved godt, at forbud, afgifter og straf normalt ikke er populære politiske tiltag. Det er nok også derfor, I er så tilbageholdende f.eks. med at gøre tobak dyrere. Men sidste år viste en undersøgelse, at et flertal gerne vil sætte prisen på cigaretter op.

Derfor kan jeg kun opfordre jer til at træde i karakter. Lyt nu til befolkningen. Lyt til fagfolkene. Brug jeres frie valg til at tage ansvar for at beskytte vores børn og unge mod de mange lidelser – blandt andet kol, kræft, hjertesygdom og et generelt dårligt helbred – som følger af rygning. Det kan ikke gå hurtigt nok. Det viser de nye tal desværre alt for tydeligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

    Eliud Kipchoge løb i denne måned som den første nogensinde en maraton på under to timer. Men trods bedriften, er det hans sko, der er løbet med opmærksomheden. På de kenyanske fødder sad nemlig Nikes nyeste supersko - sko, der beviseligt får løbere til at løbe hurtigere. Er det snyd? Og hvorfor er de sko så gode?

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden