»Hvor mange fyre kan en pige tillade sig at være sammen med i løbet af et ophold her på højskolen«, spurgte jeg for ikke så længe siden, da jeg besøgte en højskole i det sydlige Danmark. Mit ærinde var at holde oplæg om kærlighed og seksualitet, og det at tale om moralkodekser er fast del af oplægget.
»En eller to«, lød det fra salen. Svaret kom fra en ung kvinde. Faktisk havde eleverne en logbog, kom det frem, hvor de nøje skrev ned, hvem der var sammen med hvem. Hvem kyssede til festen, hvem blev kærester, hvem sov sammen. Det var tradition. Og jeg kunne forstå, at det bestemt ikke var en bog, de unge kvinder havde lyst at figurere hyppigt i. Selv om et par af de tilstedeværende unge gik i rette med den fremsatte normering, var der flere af begge køn, der støttede op om vurderingen: Hvis hun ikke ville stemples som billig, var to partnere grænsen for, hvad en kvindelige højskoleelev kunne tillade sig i løbet af et halvt år.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

