Boligministeren fordrejer virkeligheden. Enten skyldes det et ideologisk ridt mod den almene nonprofitmodel, eller også udstiller han en skræmmende uvidenhed om det område, han er ressortminister for, skriver administrerende direktør for Boligforeningen AAB.
Arkivfoto:: Finn Frandsen

Boligministeren fordrejer virkeligheden. Enten skyldes det et ideologisk ridt mod den almene nonprofitmodel, eller også udstiller han en skræmmende uvidenhed om det område, han er ressortminister for, skriver administrerende direktør for Boligforeningen AAB.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Boligforeningen AAB: Boligministeren fordrejer virkeligheden og sandheden om almene boliger

Ole Birk Olesen sætter lighedstegn mellem det, at en bolig er almen og sociale og økonomiske problemer. Det er en grov generalisering over for den million danskere, der i dag bor i alment boligbyggeri.

Debatindlæg

Boligminister Ole Birk Olesen (LA) blev 29. januar i Politiken interviewet om fremtidens boligmarked i hovedstadsområdet, der frem mod 2030 forventes at skulle tage imod 200.000 nye borgere.

Holder forudsigelserne, giver det naturligvis et voldsomt behov for nye boliger, hvilket ikke er gået ministerens næse forbi. Ole Birk Olesens løsning er således at bygge flere højhuse i det gamle København.

Flertallet af beboerne i de almene boliger er selvforsørgende og lovlydige borgere, der passer både job og familie

Ole Birk Olesen afviser til gengæld pure, at øget alment byggeri kan være en del af løsningen. Ja, snarere tværtimod, kan man forstå på ministeren, der siger, at »Vi er i gang med at nedbringe antallet af almene boliger i de hårde ghettoer, fordi de almene boliger tiltrækker en meget ensartet beboersammensætning med beboere, som for en meget stor dels vedkommende har problemer«.

Tak for kaffe! Ole Birk Olesen sætter altså lighedstegn mellem det, at en bolig er almen og sociale og økonomiske problemer. Det er en generalisering, der er helt uanstændig over for den million danskere, der i dag bor i alment boligbyggeri.

Flertallet af beboerne i de almene boliger er selvforsørgende og lovlydige borgere, der passer både job og familie. At der findes udsatte belastede boligområder, er der ingen i tvivl om. Men når en boligminister blander det ind i en debat, der handler om, hvordan vi fremover sikrer en blandet hovedstad med boliger, som folk med almindelige lønninger har råd til at betale, så er det en usaglig sammenblanding og forplumring af en vigtig debat. Nemlig den, der handler om, hvor mange nye boliger og hvilken type der skal opføres i hovedstadsområdet i de kommende år – vel at mærke uden at priserne fortsætter deres himmelflugt, så almindelige borgere ikke har råd til at bo i byen.

Og her er opførelsen af almene boliger især i byudviklingsområder i den grad en fornuftig løsning, hvilket mange andre end den ansvarlige minister for længst har indset.

Alternativet er jo, at de mange danskere, der står uden job og god økonomi, kun kan bo i de områder, der netop har brug for et ’pusterum’. Boligministeren roder argumenter og fakta sammen, hvorved virkeligheden fordrejes. Det kan han kun gøre af en af to årsager: Enten skyldes det et ideologisk ridt mod den almene nonprofitmodel, eller også udstiller han en skræmmende uvidenhed om det område, han er ressortminister for.

Uanset om det er den ene eller den anden årsag, så kan hverken den ene million danskere, der bor i almene bolig, eller det pressede københavnske boligmarked bruge ministerens melding til noget positivt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce