Boligminister Ole Birk Olesen (LA) blev 29. januar i Politiken interviewet om fremtidens boligmarked i hovedstadsområdet, der frem mod 2030 forventes at skulle tage imod 200.000 nye borgere.
Holder forudsigelserne, giver det naturligvis et voldsomt behov for nye boliger, hvilket ikke er gået ministerens næse forbi. Ole Birk Olesens løsning er således at bygge flere højhuse i det gamle København.
Ole Birk Olesen afviser til gengæld pure, at øget alment byggeri kan være en del af løsningen. Ja, snarere tværtimod, kan man forstå på ministeren, der siger, at »Vi er i gang med at nedbringe antallet af almene boliger i de hårde ghettoer, fordi de almene boliger tiltrækker en meget ensartet beboersammensætning med beboere, som for en meget stor dels vedkommende har problemer«.
Ole Birk Olesen: Socialdemokraterne har skabt dyre boligerTak for kaffe! Ole Birk Olesen sætter altså lighedstegn mellem det, at en bolig er almen og sociale og økonomiske problemer. Det er en generalisering, der er helt uanstændig over for den million danskere, der i dag bor i alment boligbyggeri.
Flertallet af beboerne i de almene boliger er selvforsørgende og lovlydige borgere, der passer både job og familie. At der findes udsatte belastede boligområder, er der ingen i tvivl om. Men når en boligminister blander det ind i en debat, der handler om, hvordan vi fremover sikrer en blandet hovedstad med boliger, som folk med almindelige lønninger har råd til at betale, så er det en usaglig sammenblanding og forplumring af en vigtig debat. Nemlig den, der handler om, hvor mange nye boliger og hvilken type der skal opføres i hovedstadsområdet i de kommende år – vel at mærke uden at priserne fortsætter deres himmelflugt, så almindelige borgere ikke har råd til at bo i byen.
Og her er opførelsen af almene boliger især i byudviklingsområder i den grad en fornuftig løsning, hvilket mange andre end den ansvarlige minister for længst har indset.
Debat: De mest elskede boliger i byen er almeneAlternativet er jo, at de mange danskere, der står uden job og god økonomi, kun kan bo i de områder, der netop har brug for et ’pusterum’. Boligministeren roder argumenter og fakta sammen, hvorved virkeligheden fordrejes. Det kan han kun gøre af en af to årsager: Enten skyldes det et ideologisk ridt mod den almene nonprofitmodel, eller også udstiller han en skræmmende uvidenhed om det område, han er ressortminister for.
Uanset om det er den ene eller den anden årsag, så kan hverken den ene million danskere, der bor i almene bolig, eller det pressede københavnske boligmarked bruge ministerens melding til noget positivt.
fortsæt med at læse
