Den nuværende begravelseslov synes baseret på fortidige følelsesmæssige argumenter for, hvordan vi bør omgås afdøde, skriver ceremonileder i Humanistisk Samfund i dette indlæg.
Arkivfoto:: Per Folkver

Den nuværende begravelseslov synes baseret på fortidige følelsesmæssige argumenter for, hvordan vi bør omgås afdøde, skriver ceremonileder i Humanistisk Samfund i dette indlæg.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ceremonileder i Humanistisk Samfund: Hvorfor er det ikke i orden at tage den afdødes lig direkte fra dødslejet og lægge det i ovnen?

Vi har brug for en mere moderne begravelseslov, der tager højde for de afdødes ønsker og samtidig er mere klimavenlig.

Debatindlæg

En af mine bekendte skulle i forrige måned begrave sin gamle faster. Da miljøet er en mærkesag for hende og også var det for fasteren, havde de besluttet sig for, at de skulle undgå at anvende en kiste. At fælde træ og omdanne det til en malet kiste, udelukkende for at brænde den igen, forekom dem som et stort spild.

Fasteren havde det helt fint med at ende i ovnen uden indpakning. Min bekendte fik så besked på, at man skal lægges i en kiste inden brændingen. Men hvorfor skulle det ikke være i orden at tage den afdødes lig direkte fra dødslejet og lægge det i ovnen, hvis det er det, man ønsker? Det udelukker jo ikke en ceremoni og ville uden tvivl være det mest klimavenlige.

Som jeg ser det, er der intet usømmeligt ved at ønske sin afdøde mor omdannet til et smukt smykke eller sprede hende i haven

I begravelsesloven står der også, at asken skal nedsættes i en urne på en gravplads eller et andet sted »godkendt af Kirkeministeriet«. Man kan ansøge om at få den spredt på åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Men hvad nu, hvis afdøde har ønsket at blive spredt ud over sit elskede rosenbed? Det må man ikke!

Når man brænder et menneske, bliver alt det organiske materiale omdannet til CO2 og indgår derefter som en naturlig del af atmosfæren. Noget af den luft, vi indånder hver dag, indeholder derfor rester af alle vores kære afdøde. Helt udbrændt aske består udelukkende af uorganiske stoffer og indeholder varierende mængder af natrium, kalium, calcium, magnesium, jern og i mindre koncentrationer mange andre metaller.

Selv meget religiøse mennesker vil nok ikke mene, at der er meget af afdødes sjæl i disse molekyler/atomer. Der er altså ikke nogen rationel begrundelse for, at man ikke må sprede denne i sit rosenbed eller i stuens potteplanter for den sags skyld.

Til sammenligning smider vi i Danmark hvert år over 100.000 tons kød ud i skraldespanden. Her er der ingen krav til afskaffelse af jordiske rester fra de levende væsner, som vi trods alt er nært beslægtede med.

Flere virksomheder i Danmark tilbyder at omdanne aske fra kæledyr til smykker. I Tyskland har man også denne mulighed med menneskeaske: Man kan således få en ring med en perle indeholdende rester af ens elskede. Det må man ikke i Danmark.

Den nuværende lovgivning synes baseret på fortidige følelsesmæssige argumenter for, hvordan vi bør omgås afdøde. Måske fra en tid, hvor man mente, at den menneskelige sjæl var uløseligt forbundet med de jordiske rester? Som jeg ser det, er der intet usømmeligt ved at ønske sin afdøde mor omdannet til et smukt smykke eller sprede hende i haven.

Ved at ændre loven vil man kunne opnå mere klimavenlige begravelser, samtidig med at man vil kunne tilpasse ceremonierne til den afdødes ønsker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce