En af mine bekendte skulle i forrige måned begrave sin gamle faster. Da miljøet er en mærkesag for hende og også var det for fasteren, havde de besluttet sig for, at de skulle undgå at anvende en kiste. At fælde træ og omdanne det til en malet kiste, udelukkende for at brænde den igen, forekom dem som et stort spild.
Fasteren havde det helt fint med at ende i ovnen uden indpakning. Min bekendte fik så besked på, at man skal lægges i en kiste inden brændingen. Men hvorfor skulle det ikke være i orden at tage den afdødes lig direkte fra dødslejet og lægge det i ovnen, hvis det er det, man ønsker? Det udelukker jo ikke en ceremoni og ville uden tvivl være det mest klimavenlige.
I begravelsesloven står der også, at asken skal nedsættes i en urne på en gravplads eller et andet sted »godkendt af Kirkeministeriet«. Man kan ansøge om at få den spredt på åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Men hvad nu, hvis afdøde har ønsket at blive spredt ud over sit elskede rosenbed? Det må man ikke!
Når man brænder et menneske, bliver alt det organiske materiale omdannet til CO2 og indgår derefter som en naturlig del af atmosfæren. Noget af den luft, vi indånder hver dag, indeholder derfor rester af alle vores kære afdøde. Helt udbrændt aske består udelukkende af uorganiske stoffer og indeholder varierende mængder af natrium, kalium, calcium, magnesium, jern og i mindre koncentrationer mange andre metaller.
Selv meget religiøse mennesker vil nok ikke mene, at der er meget af afdødes sjæl i disse molekyler/atomer. Der er altså ikke nogen rationel begrundelse for, at man ikke må sprede denne i sit rosenbed eller i stuens potteplanter for den sags skyld.
Her kan du blive begravet i skovenTil sammenligning smider vi i Danmark hvert år over 100.000 tons kød ud i skraldespanden. Her er der ingen krav til afskaffelse af jordiske rester fra de levende væsner, som vi trods alt er nært beslægtede med.
Flere virksomheder i Danmark tilbyder at omdanne aske fra kæledyr til smykker. I Tyskland har man også denne mulighed med menneskeaske: Man kan således få en ring med en perle indeholdende rester af ens elskede. Det må man ikke i Danmark.
Den nuværende lovgivning synes baseret på fortidige følelsesmæssige argumenter for, hvordan vi bør omgås afdøde. Måske fra en tid, hvor man mente, at den menneskelige sjæl var uløseligt forbundet med de jordiske rester? Som jeg ser det, er der intet usømmeligt ved at ønske sin afdøde mor omdannet til et smukt smykke eller sprede hende i haven.
Ved at ændre loven vil man kunne opnå mere klimavenlige begravelser, samtidig med at man vil kunne tilpasse ceremonierne til den afdødes ønsker.
fortsæt med at læse
