Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den nuværende begravelseslov synes baseret på fortidige følelsesmæssige argumenter for, hvordan vi bør omgås afdøde, skriver ceremonileder i Humanistisk Samfund i dette indlæg.
Arkivfoto:: Per Folkver

Den nuværende begravelseslov synes baseret på fortidige følelsesmæssige argumenter for, hvordan vi bør omgås afdøde, skriver ceremonileder i Humanistisk Samfund i dette indlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ceremonileder i Humanistisk Samfund: Hvorfor er det ikke i orden at tage den afdødes lig direkte fra dødslejet og lægge det i ovnen?

Vi har brug for en mere moderne begravelseslov, der tager højde for de afdødes ønsker og samtidig er mere klimavenlig.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af mine bekendte skulle i forrige måned begrave sin gamle faster. Da miljøet er en mærkesag for hende og også var det for fasteren, havde de besluttet sig for, at de skulle undgå at anvende en kiste. At fælde træ og omdanne det til en malet kiste, udelukkende for at brænde den igen, forekom dem som et stort spild.

Fasteren havde det helt fint med at ende i ovnen uden indpakning. Min bekendte fik så besked på, at man skal lægges i en kiste inden brændingen. Men hvorfor skulle det ikke være i orden at tage den afdødes lig direkte fra dødslejet og lægge det i ovnen, hvis det er det, man ønsker? Det udelukker jo ikke en ceremoni og ville uden tvivl være det mest klimavenlige.

Som jeg ser det, er der intet usømmeligt ved at ønske sin afdøde mor omdannet til et smukt smykke eller sprede hende i haven

I begravelsesloven står der også, at asken skal nedsættes i en urne på en gravplads eller et andet sted »godkendt af Kirkeministeriet«. Man kan ansøge om at få den spredt på åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Men hvad nu, hvis afdøde har ønsket at blive spredt ud over sit elskede rosenbed? Det må man ikke!

Når man brænder et menneske, bliver alt det organiske materiale omdannet til CO2 og indgår derefter som en naturlig del af atmosfæren. Noget af den luft, vi indånder hver dag, indeholder derfor rester af alle vores kære afdøde. Helt udbrændt aske består udelukkende af uorganiske stoffer og indeholder varierende mængder af natrium, kalium, calcium, magnesium, jern og i mindre koncentrationer mange andre metaller.

Selv meget religiøse mennesker vil nok ikke mene, at der er meget af afdødes sjæl i disse molekyler/atomer. Der er altså ikke nogen rationel begrundelse for, at man ikke må sprede denne i sit rosenbed eller i stuens potteplanter for den sags skyld.

Til sammenligning smider vi i Danmark hvert år over 100.000 tons kød ud i skraldespanden. Her er der ingen krav til afskaffelse af jordiske rester fra de levende væsner, som vi trods alt er nært beslægtede med.

Flere virksomheder i Danmark tilbyder at omdanne aske fra kæledyr til smykker. I Tyskland har man også denne mulighed med menneskeaske: Man kan således få en ring med en perle indeholdende rester af ens elskede. Det må man ikke i Danmark.

Den nuværende lovgivning synes baseret på fortidige følelsesmæssige argumenter for, hvordan vi bør omgås afdøde. Måske fra en tid, hvor man mente, at den menneskelige sjæl var uløseligt forbundet med de jordiske rester? Som jeg ser det, er der intet usømmeligt ved at ønske sin afdøde mor omdannet til et smukt smykke eller sprede hende i haven.

Ved at ændre loven vil man kunne opnå mere klimavenlige begravelser, samtidig med at man vil kunne tilpasse ceremonierne til den afdødes ønsker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden