Kvinder tilbageholdt på et detentionscenter kun for kvinder omkring 60 km vest for Tripoli i Libyen. De tilbageholdte modtager uregelmæssige rationspakker, som distribueres en eller to gange om dagen, hvis overhovedet. Foto: Læger Uden Grænser
Foto: Guillaume Binet/Guillaume Binet/Myop

Kvinder tilbageholdt på et detentionscenter kun for kvinder omkring 60 km vest for Tripoli i Libyen. De tilbageholdte modtager uregelmæssige rationspakker, som distribueres en eller to gange om dagen, hvis overhovedet. Foto: Læger Uden Grænser

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Opråb fra en nødhjælpsarbejder, der netop er vendt hjem fra Libyen: Jeg mødte en 20-årig kvinde, hvis spædbarn var blevet slået ihjel med kogende vand

Grusomheden er ufattelig i Libyen. Jeg mødte mange mænd og kvinder, som er flygtet sammen med deres børn, der også har været udsat for overgreb, tortur og voldtægt. Imens vender vi det blinde øje til og taler om hjemsendelser.

Debatindlæg
FOR ABONNENTER

Jeg er netop kommet hjem fra den libyske hovedstad, Tripoli, hvor jeg i løbet af det seneste halve år har arbejdet sammen med Læger uden Grænsers medicinske hold i flere af de overfyldte detentionscentre i det konflikthærgede land. Jeg har som led i mit arbejde talt med mange af de sårbare mennesker, som nu lever på ubestemt tid i detentionsceller under umenneskelige forhold og med begrænset adgang til dagslys, vand og mad. Maden er helt utilstrækkelig og kan ikke opfylde alle menneskers ernæringsbehov – særligt ikke for alvorligt syge, børn og gravide. Deres historier er fast prentet i min bevidsthed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce