Det var en lørdag for nylig, hvor regndråberne faldt så tæt og længe, at man kunne tro, himlen var blevet grådlabil. Heromkring flød tagrenderne over, og bussernes bremsende hjul piskede regn op på fortovene ved stoppestederne. Der var ingen børn på legepladserne og ingen fuglestemmer fra træerne.
Regn og trafik var alt, man kunne høre, der hvor jeg gik uden egentlig at skulle andre steder hen end bare ud at gå i himlens tårer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

