Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mette Dreyer/POLITIKEN
Arkivtegning:: Mette Dreyer/POLITIKEN

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Formand for Borgerlønsbevægelsen: »Borgerløn er en demokratisk rettighed, vi endnu ikke har lovfæstet, på linje med stemmeret og ytringsfrihed«

Politikens lederskribent sætter borgerløn i opposition til velfærdssamfundet. Men det er helt misforstået.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På lederplads 13. februar skriver Per Michael Jespersen ’Nej til borgerløn’. Måske motiveret af det nyligt afsluttede forsøg i Finland. Han mener, at borgerløn er en interessant idé, men ikke for en velfungerende velfærdsstat som Danmark. Han begrunder det med fem ’stærke og skræmmende’ forbehold, med relativt lidt substans.

Substans kommer der i de afsluttende spørgsmål om orlovsordninger, arbejdsfordeling, prekarisering, rigid kontrol. Men så slutter han med selv at svare, at vi skal gøre det, vi har gjort så ofte før – forbedre velfærdsmodellen.

Jeg finder ’mere af det, vi plejer’ langt mere skræmmende, og jeg tror på borgerløn som en bedre fordeling af ressourcer og et friere livsgrundlag

Jeg finder ’mere af det, vi plejer’ langt mere skræmmende, og jeg tror på borgerløn som en bedre fordeling af ressourcer og et friere livsgrundlag. At indføre en borgerløn vil være så samfundsforandrende, at jeg på denne plads kun kan komme med nogle enkelte hovedtræk omkring det med udgangspunkt i Per Michael Jespersens leder.

Per Michael Jespersen skriver, at borgerløn er svar på en fremtidsudfordring bestående af robotter og massearbejdsløshed. Jeg mener i stedet, at borgerløn er en demokratisk rettighed, vi endnu ikke har lovfæstet, på linje med stemmeret, ytringsfrihed osv. Retten til et livsgrundlag. En mere retfærdig måde at fordele vores fælles ressourcer på. Når nogen har fået jorden, skal andre have penge til gulerødder.

Borgerløn er en frihedstanke. Vi skal kunne vælge, hvordan vi vil leve – under ansvar for fællesskabet og naturen. Borgerløn giver dig muligheden for et reelt nej til arbejde, du ikke ønsker, og et ja til ordentlige jobs, til at starte firma, studere, forske, male, passe familien, haven. Robotterne får det arbejde, som de er gode til. De er her allerede – sælger dig billetter på banegården, ordner lagerstyring, pakker og sender det næste, du køber på nettet, de leger med dine børn og støvsuger for din farmor.

Med borgerløn følger et nyt arbejdsbegreb, som både rummer lønnet arbejde og giver værdi til arbejde, som vi lige nu kun tillægger værdi i et løn-/salgsforhold. At plante træer er værdifuldt – for dyrelivet, CO2, insekter, rekreation, træer er livsnødvendige. Men arbejdet tilskrives ikke samfundsøkonomisk værdi, hvis det foregår i min frie tid. Så mærkværdigt har vi indrettet vores verden.

Per Michael Jespersen opstiller fem forbehold for borgerløn; Marginalisering. Det er dyrt. Social skævhed. Indvandringsmagnet. Den usikre forudsætning om robotterne.

Social- og arbejdsmarkedspolitikken baserer sig i dag heldigvis på, at mennesket skal trækkes ind i arbejdsfællesskabet, skriver han. ’Heldigvis’ og ’trækkes ind’, det lyder ikke umiddelbart, som om ’de’ føler sig så heldige. Vi har tillagt arbejdsmarkedet al betydning og har samtidig drænet familier, lokalsamfund og andre fællesskaber for meningsfuldhed. Vi kan ikke læse borgerløn ind i de strukturer, vi har nu; strukturerne skal ændres. Marginaliseret bliver man, når man i et samfund med et meget snævert arbejdsbegreb ikke har arbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det dyrt? Ikke mere end, at vi kan gøre det – midlerne er der. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi vil. Alle skal have borgerløn, fordi ingen skal behovs-vurdere på vegne af andre. Fra de rige henter vi allerede i dag tilbage til statskassen gennem skattesystemet. Borgerløn vil udfordre vores fint balancerede skattesystem, skriver Per Michael Jespersen. Et skattesystem er ikke i sig selv fint. Vores skattesystem bruger vi til at fordele midler gennem den politik, som vi beslutter. Det kan også være adfærdsregulerende – afgifter på benzin, CO2, pant på ressourcer. Der er mange muligheder. Det er noget, vi politisk kan styre sammen, også sammen med borgerløn – økonomi er ikke en naturlov. Politikernes tale om nødvendighedens politik er en hån imod dem, som får mindst.

Per Michael Jespersen kalder det velfærdssamfund, vi har i dag, et generøst socialt sikringssystem. Det gør han, til trods for at skævheden vokser, og den reelle fattigdom bliver stadig tydeligere. Han kalder vores arbejdsmarkedsmodel for unik, selv om den model aldrig har kunnet finde ud af at forholde sig til kontanthjælpsmodtagere og dem. der falder uden for arbejdsmarkedet. Og fagforeningerne ved ikke, hvad de skal stille op med den støt voksende gruppe af mennesker i prekære arbejdsforhold, løst ansatte/selvstændige uden de rettigheder, som fagforeninger og A-kasser tidligere har kæmpet for at sikre deres medlemmer.

Den unikke arbejdsmarkedsmodel kaldes også flexicurity-modellen. Med en borgerløn vil fleksibiliteten og sikkerheden være reel. Borgerløn vil ikke bare styrke velfærdsmodellen og arbejdsmarkedsforholdene. Den vil frisætte alle, så vi kan få vores ressourcer og idérigdom i spil til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden