I år går Politikens Frihedspris til Robert Quinn, leder af det internationale netværk Scholars At Risk (SAR), som arbejder for at fremme akademisk frihed og for at skaffe truede forskere et fristed ved universiteter i andre lande, og Michael Ignatieff, der er rektor for Central European University, som er blevet voldsomt presset i Ungarn og derfor er flyttet til Østrig.
Foto: Finn Frandsen

I år går Politikens Frihedspris til Robert Quinn, leder af det internationale netværk Scholars At Risk (SAR), som arbejder for at fremme akademisk frihed og for at skaffe truede forskere et fristed ved universiteter i andre lande, og Michael Ignatieff, der er rektor for Central European University, som er blevet voldsomt presset i Ungarn og derfor er flyttet til Østrig.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Peter Wivel: Moral købes også i centimetermål

Politikens Fredspris går til liberal politiker med et stort etisk forfatterskab bag sig.

Debatindlæg

I dag modtager canadieren Michael Ignatieff sammen med amerikaneren Robert Quinn Politikens Fredspris ved en ceremoni i bladhuset på Rådhuspladsen. Ignatieff er rektor for Central European University i Budapest. Universitetet er blevet mobbet ud af Ungarn og genopbygges i år i Wien.

Imidlertid er Michael Ignatieff mere end universitetsrektor. I sin seneste bog, ’The Ordinary Virtues – Moral Order in a Divided World’ (Harvard University Press), stryger han hunden mod hårene i vores debat om fremmede og menneskerettigheder. Hans omfattende analyse af vores almindelige dyder, the ordinary virtues, er et væsentligt bidrag til at klare begreberne.

Ignatieff breder sig ikke, af lutter magelighed, i ufornuftens og uvidenhedens lænestol. Bag bogen om vores hverdagsværdier ligger tre års studier i marken, foretaget sammen med forskere fra den amerikanske filantropiske uddannelsesorganisation Carnegie Council for International Affairs.

Vi spoler frem til Ignatieffs hovedkonklusioner:

Hvad enten vi lever i en homogen nationalstat som Danmark, i et multietnisk samfund som Argentina eller USA eller på et mindre ambitiøst niveau i storbyer med hundredvis af forskellige nationaliteter og etniske og religiøse kulturer, gælder denne lov: Vores daglige fintslebne regler for at omgås hinanden, vores lokale eller nationale værdier, har altid forrang for abstrakte overnationale værdier som f.eks. FN’s almene menneskerettigheder, der er resultatet af årelange juridiske overvejelser.

Idealister kommer ikke langt i en verden, hvis værdier er lokale, fastslår Ignatieff på baggrund af sine undersøgelser i syv multietniske kriseområder i bydelen Jackson Hights i New York, i Los Angeles, i Rio de Janeiro, i Bosnien, i Myanmar, i Fukushima i Japan og i Sydafrika.

Hvis vores medborgere eller byfæller kommer i ulykke, og vi har politisk og økonomisk mulighed for det, undsætter vi dem med mad, husly og lægehjælp. Hvis fremmede eller flygtninge er kommet i ulykke, hjælper vi dem ikke af pligt, men af generøsitet, af medlidenhed. Vi hjælper af egen vilje. Asyl opfattes som en gave, ikke en ret. Vores førsteprioritet er vores medborgere.

Derfor modsætter ikke kun hel- og halvdiktaturer som Rusland og Kina sig fremmed belæring. Det gør også demokratiske lande som f.eks. Danmark og Norge. Vi styrer selv vores moral og har selv ansvaret for dens brug. »Vi skriver alle med på vores moralske ordensregler«, skriver Ignatieff.

Almene omgangsregler skyldes ingen teori, ingen tanketung ideologi. Vi har ikke lært at opføre os ordentligt på skolebænken, men af så dyrekøbte daglige erfaringer, at vi knap skænker det en tanke. Vores almene værdier udspringer af ønsket om at kunne leve et ordentligt og så vidt muligt konfliktløst liv sammen. Det er jo vores vilkår. I multikulturelle samfund lever vi sammen, men oftest hver for sig.

Vi er tålmodige og tolerante, fordi vi – trods alt – tror på fremtiden. Ingen vil leve i en moralsk jungle.

Nå, inden forbenede nationalister får strakt armene for højt i vejret, kommer her et advarselsflag: Menneskerettigheder er langtfra kun vestlige værdier, understreger Ignatieff. De skærper alle undertrykte samfundsgruppers ambitioner og moralske solidaritet. De baner vejen for de civile samfunds store globale udfordringer. Populisme er for Ignatieff en trussel mod demokratiet selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ignatieff har været liberal toppolitiker i Canada. Hans liberalisme er politisk, længe før den er økonomisk. Vores frihed beskyttes af vores institutioner, ikke af jungleloven.

Han giver ikke fem flade øre for dem, der tilskriver ’almindelige mennesker’ en særlig moralsk forrang og fremhæver dem på ’elitens’ bekostning. Pseudoliberale vælgere, der kræver mindre stat, er også de første, der kræver statslig beskyttelse mod konkurrence udefra.

Ignatieffs mødes med mennesker i Brasilien, i Myanmar, i Bosnien og i Sydafrika overbeviser ham om, at almene værdier i korrupte og intolerante lande med politibrutalitet og vilkårlig retspleje aldrig kan give deres borgere håb om et bedre liv. Almene værdier kræver almen tillid. De kan kun fremme retfærdighed i demokratiske og stabile lande, i retssamfund.

Almindelige værdiers betydning afhænger af, om vores politiske ledere taler til det bedste i os eller til det værste, om de taler for generøsitet i stedet for at appellere til frygt og grusomhed. Skriver Ignatieff.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden