0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning
Arkivtegning:: Per Marquard Otzen/Politiken-Tegning

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Juraprofessor, forsvarsadvokat og tidl. PET-chef i fælles opråb: Regeringens forslag om ændring af straffelovens paragraf 108 presser ytringsfriheden

En ændring af paragraf 108 vil give efterretningstjenesten videre rammer.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens forslag til ændring af straffelovens paragraf 108 om ulovlig påvirkningsvirksomhed, som forhandles i Folketinget, er en fare mod ytringsfriheden.

Under den kolde krig blev paragraffen aktuel, hvis en dansker indgik i samarbejde med en fjendtlig fremmed efterretningstjeneste for at sprede desinformation til den danske befolkning eller drive propaganda for den fremmede stat.

Vedtages lovforslaget om ændring af paragraf 108, får bestemmelsen følgende ordlyd:

’§ 108. Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år.’ Paragraf 107 vedrører den traditionelle spionage.

Under den kolde krig var Danmark udsat for en massiv påvirkningsvirksomhed fra sovjetisk side. At Danmark var særlig hårdt ramt blev senere bl.a. forklaret med, at den yngre intelligentsia på Socialdemokratiets venstrefløj, de radikale og SF var modtagelige for ’progressive’ ideer.

Vedtages det, vil det give efterretningstjenesten mulighed for at opnå langt flere dommerkendelser til telefonaflytning

PET blev en af de erfarne efterretningstjenester med hensyn til at opnå indblik i den sovjetiske påvirkningsvirksomhed – men der blev aldrig lagt hindringer i vejen for forbindelsen mellem danskere, herunder embedsmænd og politikere, og russiske og østeuropæiske efterretningsofficerer. Det blev betragtet som helt legitimt – også på skrift – at give udtryk for sovjetiske synspunkter og vurderinger, selv om de måtte være blevet uddybet og forfinet gennem samtaler med russiske diplomater, som ofte kom fra KGB.

Noget andet var, hvis man etablerede et samarbejde med en sovjetisk efterretningsofficer og efter aftale uanset form udspredte urigtige oplysninger eller ligefrem lagde navn til skrifter udarbejdet af den fjendtlige efterretningstjeneste. Så kunne man anses som agent for den fremmede tjeneste. I vurderingen af, om der forelå et agentforhold, indgik en række indicier. F.eks. kunne forholdet være det, at efterretningsofficeren for at undgå at afsløre identiteten af agenten inden møder foretog såkaldte rysteture (hægte eventuelle skygger af), eller at møderne blev henlagt til udlandet, eller at der blev modtaget vederlag.

Bemærkningerne til lovforslaget om den hidtidige anvendelse af paragraf 108 i en konkret sag fra 1982 er ikke fuldt dækkende. Det var Justitsministeriets opfattelse, at paragraf 108 kunne anvendes over for påvirkningsvirksomhed. I den konkrete sag meddelte justitsministeren (Ole Espersen) tiltalefrafald i medfør af en bestemmelse, hvorefter tiltale kan frafaldes, »hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn«. Et sådant opportunistisk tiltalefrafald for overtrædelse af paragraf 108 er naturligvis ikke tilfredsstillende for den sigtede (den påståede agent).

Der er vistnok aldrig i Danmark blevet gennemført en straffesag efter paragraf 108, hvor en dansk borger er blevet straffet for virksomheden som påvirkningsagent. Det nærmeste, man kom til en tiltalerejsning, var sagen fra 1982. PET’s primære opgave var at orientere regeringen om fremmede fjendtlige efterretningstjenesters virksomhed i og påvirkning af meningsdannelsen i Danmark – ikke at fokusere på at gennemføre straffesager.

Justitsministeren afsluttede sagen med en pressemeddelelse, som blev rost i den vestlige verden, idet han på elegant vis balancerede de modsatrettede hensyn:

»Det er samtidig indlysende, at Justitsministeriet ved vurderingen af tiltalespørgsmålet i disse sager vil benytte sin beføjelse til tiltalerejsning med den yderste varsomhed, dels af hensyn til ytringsfriheden, dels fordi andre virkemidler ofte vil kunne være tilstrækkelige. Hovedsynspunktet må her være, at det i et frit samfund som det danske, hvor alle ytringer er tilladt med ganske få begrænsninger som følge af særlige lovbestemmelser, normalt vil være overladt til den enkelte borger at vurdere lødigheden af – og den reelle baggrund for – de synspunkter, som føres frem i den offentlige debat«.

Den danske offentlighed er konstant genstand for en politisk dominerende, men sløvende påvirkningsvirksomhed, som ikke gavner demokratiet.

Hvad angår udenrigspolitikken, modtager vi påvirkninger fra alle verdenshjørner. Befolkningen styres i meningsdannelsen i den retning, som udstikkes af regeringen og vores alliancepartnere med medierne – herunder DR – som formidler. Lovforslaget er ensidigt imod påvirkning østfra. Virkeligheden er, at den danske offentlighed og danske politikere – herunder også via de sociale medier – er underkastet en endog endnu mere massiv påvirkning vestfra, som ikke altid tjener danske interesser. Meget tyder f.eks. på, at Danmarks deltagelse i det folkeretsstridige angreb på Serbien i den såkaldte Kosovo-konflikt var forårsaget netop af en sådan påvirkning vestfra. Samme påvirkning får det til at gå i glemmebogen, at den i Kosovo-krigen praktiserede indblanding i andre landes indre forhold uden et FN-mandat åbnede vejen for det, der senere er sket bl.a. på Krim-halvøen.

Den danske offentlighed er konstant genstand for en politisk dominerende, men sløvende påvirkningsvirksomhed, som ikke gavner demokratiet

Den nuværende paragraf 108 vedrører agenter, der indsamler oplysninger til en fremmed efterretningstjeneste og efter justitsministeriets opfattelse også dem, der udøver påvirkning. I begge tilfælde kriminaliseres handlinger, der foretages af personer her i landet for en fremmed fjendtlig efterretningstjeneste. Personkredsen, der kan rammes af paragraf 108, forøges ved den nye formulering af paragraf 108.

Der skal stadig bevises et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste. Det bør fremgå af bemærkninger, at samarbejdet efter paragraf 108 stadigvæk forudsættes at finde sted med en fjendtlig fremmed efterretningstjeneste.

Annonce

Vi mangler at vide, hvornår der er tale om et samarbejde i lovforslagets forstand. Det er foreløbig vagt: »Derudover forudsætter strafbarheden for så vidt angår påvirkningsvirksomhed også en form for samarbejde med den fremmede efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomheden«.

Dette uddybes med fremhævelse af forhold, som kan tyde på, at der foreligger et samarbejde. Nogle af dem kender vi fra det, der under den kolde krig fik PET til at anse en person som påvirkningsagent. Forskellen er, at intentionen nu er at skride ind med straffesager. Yderligere spørgsmål trænger sig på.

Overtrædes den ændrede paragraf 108 f.eks., såfremt man videregiver korrekte oplysninger, som fremgår af et skriftligt materiale, som man har modtaget af en ansat fra en fremmed efterretningstjeneste? Hvordan kan man i øvrigt vide, om en sådan person er ansat i en fremmed efterretningstjeneste? Er det påvirkningsvirksomhed at erklære sig enig i vurderinger, som den russiske ambassadør har givet, når man må regne med, at de er fra en russisk efterretningstjeneste?

Og hvordan skal man indrette sige efter følgende: »Derimod vil påvirkning af meningsdannelsen hos en snævrere og nærmere bestemt personkreds, f.eks. under private sammenkomster eller på lukkede internetfora med ganske få brugere, ikke være omfattet«.

Lovforslaget går langt videre end blot at præcisere anvendelsesområdet for paragraf 108. Vedtages det, vil det give efterretningstjenesten mulighed for at opnå langt flere dommerkendelser til telefonaflytning og andre elektroniske overvågning. I disse sager er en reel domstolsprøvelse vanskelig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?