I dag skal EU-borgere have arbejdet tre måneder i Danmark for at opnå ret til dagpenge. Men et forslag i EU lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare én dags arbejde i Danmark. Vedtages forslaget, kan det ødelægge den danske og nordiske velfærdsmodel.
Forslaget er en revidering af EU’s forordning om social sikring og kan betyde, at det er muligt blot at arbejde en dag i Danmark og efterfølgende tage dagpenge med ud af landet i op til seks måneder. Har arbejdstageren optjent dagpengeretten hjemme, er én dags arbejde i Danmark nok, hvis det står til EU-Parlamentet. Der er ikke krav om a-kasse-medlemskab i hjemlandet.
»Nej, det vil vi ikke have« Danske EU-politikere krydser fingre for et folketingsvalg før 26. majDer er såkaldte trilogforhandlinger i øjeblikket. Det betyder, at EU-Kommissionen forhandler med repræsentanter for EU’s ministerråd og EU-Parlamentet om en fælles holdning. Men EU-Parlamentet har i sine ’forecasts’ på sit dossier om forslaget oplyst, at afstemningen på plenarsamlingen foreløbig er fastsat til 16. april.
Vi skal aldrig blive til en delstat i Europas Forenede Stater
Folkebevægelsen mod EU og alle de danske partier i EU-Parlamentet har forstået, at dette forslag vil være ødelæggende for den danske velfærdsmodel, undtagen SF’s Margrete Auken, som i december hverken stemte ja eller nej til afstemningen i parlamentet, men som i Radio24syv (19. februar) har sagt, at hun nu går ind for forslaget, der er på vej igennem EU-systemet.
Auken ønsker også, at EU skal udvikle sig til en føderal stat efter tysk og amerikansk forbillede. Det er en ærlig holdning, og jeg er glad for, at Auken ikke fejer sine holdninger ind under gulvtæppet.
100 dage inden EU-valg er miljø og migration mest hotMen det er en helt anden vej end den, som jeg ønsker for Danmark. Vi skal ikke afvikle den skattefinansierede nordiske velfærdsmodel. Vi skal ikke afvikle vores demokrati, og vi skal aldrig blive til en delstat i Europas Forenede Stater. Danmark bør i stedet arbejde for et levende folkestyre, et bæredygtigt miljø, den nordiske velfærdsmodel og et globalt udsyn.
Jeg ser derfor gerne, at vi frigør os fra EU, genindtræder i Efta og styrker det nordiske samarbejde. De nordiske lande har en fælles interesse i at sikre et højt velfærdsniveau, men i EU er velfærden truet.
fortsæt med at læse
Nyt EU-kontor skal hjælpe borgere med jobskift over grænser
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

