Mary Consolata om vores uforpligtende sorgkultur: »Hjemme hos Mariama sad vi ofte 10 mennesker i stuen, nogle dage bredte der sig en dødslignende tavshed over os, de sørgende«
Det er en uundgåelig sandhed, at døden rammer os alle. Derfor skal vi behandle dem, der sørger, som vi ønsker at blive behandlet, når vi selv er i sorg.
Mary Consolata om vores uforpligtende sorgkultur:»Hjemme hos Mariama sad vi ofte 10 mennesker i stuen, nogle dage bredte der sig en dødslignende tavshed over os, de sørgende«
Lyt til artiklen
Henter...
Det var en ganske almindelig søndag. Solen skinnede, jeg cyklede igennem Nørrebro med musik i ørerne. Folk sad på bænke og fortovskanter. Cykler, der drønede forbi mig, musik, der hamrede ud af højtalerne, nogle kyssede, andre grinede, jeg smilte til livet. Jeg var på vej ud for at fejre min venindes fars fødselsdag.
Jeg træder ind i lejligheden. Kigger mig omkring, gambisk musik fylder rummet, alle har travlt med at få de sidste ting på plads, jeg hører summende aktivitet fra køkkenet og lugter til maden. Alt skal være perfekt, selvfølgelig skal det være det. Vi er heldige at skulle fejre hans liv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
