På mit andet år på arkitektskolen lavede jeg et projekt, hvor værket i stedet for selv at være midtpunktet havde til formål at fremvise de smukke omgivelser omkring ruinen af en gammel læderfabrik. Det var en sti, der skabte møder mellem mennesker og gav muligheden for at komme helt tæt på ruinen og naturen.
Projektet blev kritiseret: Selv om det ifølge min vejleder var et godt og realistisk projekt, var dets udtryk ikke ikonisk nok. Megen arkitektur i dag afspejler min vejleders kritik af mit projekt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
