»København skal være for alle aldre«, hedder det blandt andet i det forslag til ældrepolitik i Københavns Kommune, som for tiden er i høring.
Det er et forslag, der er rigt på fine ord og gode intentioner, sådan som den slags overordnede politikker ofte er det. Det bliver først rigtig spændende, når de fine ord skal omsættes til virkelighed.
Der er et afsnit, som i særlig grad er præget af varm luft: ’København for alle’, hvor der skrives henført om, at byen skal »udvikles og indrettes, så alle – uanset alder, mobilitet og orienteringsevne – kan bruge byen og dens rekreative områder«.
Movia giver sig og genindfører trykte busplanerDer nævnes »bænken på rette sted« og »et busstoppested i nærheden« som ting, der gør forskellen, og som er bestemmende for den enkeltes frihed til at færdes i København.
Det skriver man i fuld alvor på et tidspunkt, hvor der i Københavns Kommune omlægges buslinjer og nedlægges stoppesteder i stor stil.
Vi ved godt, at det har sammenhæng med den nye metrolinje. Men det ændrer ikke ved, at det for mange mennesker, herunder ældre og dårligt gående, bliver meget besværligt at komme rundt fremover.
33 buslinjer i Storkøbenhavn bliver påvirket af ny metrolinjeDer er mange bydele i København, også bydele, der ikke får glæde af metroen, hvor rejsetiden bliver længere. Her kan det for ældre og dårligt gående blive noget af en udfordring at komme til f.eks. læge, på apoteket eller til det nærmeste bibliotek.
Det kan blive ekspeditioner, der kræver stor planlægning. Og dermed vil i der høj grad blive behov for »bænken på rette sted«.
Der er mange af Ældre Sagens 40.000 medlemmer i København, der er temmelig fortvivlede over denne udvikling.
fortsæt med at læse
Stationsnærheden virker – hvorfor ødelægge den?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
