Tidligere internation sekretær hos Socialdemokratiet, Erik Boel, analyserer tiden efter den S-valgsejr, han mener, kun en større brøler kan forhindre. Kuglerne vil ifølge ham blive støbet af et trekløver bestående af Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen (på billedet), samt Martin Rossen.
Foto: Jens Dresling

Tidligere internation sekretær hos Socialdemokratiet, Erik Boel, analyserer tiden efter den S-valgsejr, han mener, kun en større brøler kan forhindre. Kuglerne vil ifølge ham blive støbet af et trekløver bestående af Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen (på billedet), samt Martin Rossen.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Tidligere S-ansat: Trekløveret Frederiksen, Sass og Rossen vil svinge taktstokken i en kommende regering

Mens det i 1990’erne var Lykketoft, Nyrup, Ritt og Auken der sikrede magtbalancen i Socialdemokratiet, er det i dag et trekløver bestående af Martin Rossen, Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen.

Debatindlæg

Om senest tre måneder har Danmark en ny regering – vel at mærke en socialdemokratisk regering.

Kun en større skandale, eller en kæmpe brøler, kan betyde, at partiet smider den sejr på jorden, som meningsmålingerne samstemmende forudsiger.

Efter en S-valgsejr vil de borgerlige partier ligge i ruiner: Lars Løkke Rasmussen går af på valgaftenen, og Venstre kastes ud i et formandsopgør, som Jakob Ellemann-Jensen formentlig trækker sig sejrrigt ud af.

Liberal Alliance vil være tæt på opløsning. Som regeringsparti fik de ingen mærkesager igennem, og vil efter et eklatant valgnederlag skulle kæmpe for at vise sin eksistensberettigelse.

Dansk Folkeparti vil slikke sårene. Mange af deres socialt engagerede vælgere er gået til S, og andre har fundet en ny havn hos en karismatisk politiker i skikkelse af Nye Borgerliges Pernille Vermund.

Tilbage er der Socialdemokratiet, nu i en regeringsposition. Efter det bedste valgresultat i mange år står partiet stærkt og vil formentlig kunne få mere end én valgperiode. Men under to forudsætninger:

Først og fremmest en parlamentarisk. Der bliver tale om en mindretalsregering, men en yderst manøvredygtig en af slagsen, der kan samarbejde med alle partier.

En ny Venstre-ledelse vil være ivrige efter dette for at demonstrere, at partiet endnu er regeringsdueligt. Og venstrefløjen vil gøre alt for at vise, at den – modsat tiden under Helle Thorning-Schmidt – har fået indflydelse.

Hvem af de tre der er den mest uundværlige, er vanskeligt at sige. Det afgørende er, at de understøtter og supplerer hinanden, og tilsammen leverer den stærkeste og på de indre linjer den mest uantastede, socialdemokratiske ledelse siden Jens Otto Krag.

De vil derfor vil få lunser på klima- og miljøområdet, nu hvor Socialdemokratiet har kapituleret over for de borgerlige partier på flygtninge- og indvandrerområdet.

S-regeringen vil også imødekomme sit bagland, der er utålmodigt efter klare socialdemokratiske aftryk. Mange deler her Mogens Lykketofts karakteristik af Helle Thorning-regeringen som profil- og talentløs.

Forventningen er, at nu skal det være anderledes.

Den anden forudsætning er, at det lykkedes at holde sammen på Socialdemokratiet – hvilket erfaringsmæssigt ikke altid er nemt, når partiet først er i regering.

Mens det i 1990’erne var ’the fab four’ – Lykketoft, Nyrup, Ritt og Auken – der sikrede en form for magtbalance i partiet, er det i dag et trekløver bestående af Martin Rossen, Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen.

Oprindelig stod Frederiksen og Sass Larsen på hver sin fløj. Men alle tre er i dag svejset sammen af fælles op- og nedture og af politisk nødvendighed.

Rollefordelingen er klar: Mette Frederiksen kan sælge varen over for de socialdemokratiske vælgere med en passende dosering af social indignation.

Henrik Sass Larsen sætter de overordnede ideologiske pejlemærker – f.eks. på udlændingepolitikken – og sørger for, at der er ro på bagsmækken.

Martin Rossen er politikudvikler, samt en ferm tale- og artikelskriver. Han leverer den originale vinkel, og behersker den elegante formulering. Jeg ved det, for vi skrev talrige aviskommentarer sammen for godt en snes år siden.

Hvortil kommer, at Rossen – som manden i midten af trekløveret – i tilfælde af turbulens kan gyde olie på vandene.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem af de tre der er den mest uundværlige, er vanskeligt at sige. Det afgørende er, at de understøtter og supplerer hinanden, og tilsammen leverer den stærkeste og på de indre linjer den mest uantastede, socialdemokratiske ledelse siden Jens Otto Krag.

Det bliver spændende, hvordan trekløveret i en regeringsposition slipper fra mødet med det kompetente og stærke danske embedsværk.

Som personlig rådgiver overlevede Ralf Pittelkow kun i godt et års tid, da Poul Nyrup tog over som statsminister i 1993 – så var det ud af vagten. Den skæbne vil dog næppe overgå Martin Rossen.

Derimod er det afgørende, at Henrik Sass Larsen ikke parkeres i Finansministeriet, hvor han vil drukne i de daglige trakasserier. Men at han får et ministerium, der er arbejdsmæssigt overkommeligt, så han fortsat kan være en aktiv del af det magtfulde trekløver.

På den måde kan det sikres, at regeringsskiftet i foråret 2019 ikke blot bliver en parentes i vores moderne politiske historie, men vil varsle et egentligt systemskifte.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden