I torsdagens Politiken kunne jeg læse om en familie, der på tragisk vis har oplevet en nær pårørende blive udsat for voldtægt og drabsforsøg. En dybt rystende sag, som man slet ikke kan begribe. Familien spørger i kronikken, hvorfor der ikke gøres noget for, at erstatningssager som deres behandles hurtigere. Her kan jeg kun erkende, at sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet over en længere periode har været meget utilfredsstillende.
Selv da gerningsmanden var idømt forvaring, behandlede myndighederne offeret som en slags mistænkt
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

