Som konsulent er jeg flere gange blevet kontaktet af folk – primært kvinder – der har en masse at byde på, men som simpelthen ikke kan få enderne til at mødes med fuldtidsjob og små børn. De ønsker sig så brændende et job på deltid, at de kontakter mig – en totalt fremmed – i håbet om at jeg kan servere deres cv for en mulig arbejdsgiver, jeg i forvejen har som kunde. Det kan jeg desværre sjældent.
Men da jeg for cirka et halvt år siden begyndte at ansætte folk i min egen startup, vidste jeg, at der var potentiale i at ansætte medarbejdere på deltid i stedet for fuldtid. Det potentiale besluttede jeg mig for at afsøge. Derfor lagde jeg et jobopslag op i en facebookgruppe – en deltidsstilling til den rette akademiker – og så fortsatte min dag ellers med 120 km/t. Men jeg blev afbrudt allerede en time senere, hvor den første ansøgning kom. Og så kom der en til. Og en til.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

