Vi er to entreprenører på det prekære akademiske arbejdsmarked. Den ene af os blev færdig på studiet for lidt mere end 2 år siden, den anden i sommer. Siden da har den ene af os indgået i 8 midlertidige ansættelser, mens den anden også har været i både tidsbegrænsede og sågar timelønnede stillinger. Vi oplever ligesom vores kollegaer på det prekære arbejdsmarked at leve i konstant frygt for at nå frem til udløbsdatoen på vores ansættelser, mens vi præsterer på alle livets parametre for at opnå endemålet: fastansættelsen. Også selv om vores erfaring gang på gang viser os, at den udebliver.
I stedet tager vi til takke med den ’mulighed for forlængelse’, som kan være såvel vores frelser som vores bøddel, og som konsekvent er indskrevet i vores midlertidige ansættelseskontrakter. Vi er tvunget til at gamble med vores fremtid – ikke bare den professionelle, men fremtiden i sin helhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

