Arbejderismen og antiintellektualismen marcherer igen. Den arbejderisme, vi lige nu ser i Socialdemokratiet med udmeldinger fra Henrik Sass Larsen og Kaare Dybvad m.fl., er vandret fra SF’s ’børnebande’ i 00’erne over i Socialdemokratiet. På samme måde er flere fra SF’s børnebande vandret over i det store parti. Først og fremmest Thor Möger Pedersen og Mattias Tesfaye.
Samtidig har forfatteren Lars Olsen gjort sit til at mudre sociale begreber til med sin insisteren på, at hovedmodsætningen i det danske samfund går mellem ’folket’ og ’den kulturelle overklasse’ eller ’den kulturelle elite’. Dette strider imod alle magtsociologiske undersøgelser, men det er effektivt som formulering af en ny ’os og dem’-modsætning, som formodes at kunne trække stemmer. DF med Alex Ahrendtsen i spidsen har længe været ude i samme ærinde.
Allerede i 2009 fremførte Tesfaye som næstformand i SF ’10 teser for en praktisk socialisme’. Her vendte han sig imod venstrefløjens præsentation af »nye ligestillede subjekter som f.eks. indvandrere og homoseksuelle«. At tale deres sag »er i bedste fald forstyrrende og i værste fald direkte skadeligt for kampen for bedre livsvilkår«. Denne kamp kunne kun fremføres af arbejderne selv, mens hjemløse, afrikanere, østeuropæere og narkomaner (sic!) måtte tale for sig selv. Hvis andre gør det, er det »udelukkende udtryk for den kulturelle overklasses egne samvittighedsinteresser«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar