Kære politiker, fjern bare synstolkning af melodigrandprix, hvis jeg i stedet kan få mere hjælp i min dagligdag. Her er en lille bøn, som jeg håber, du vil lytte til.
Jeg er synshandikappet. Jeg er mor. Og så er jeg frustreret. Jeg er frustreret, fordi jeg kan få synstolket melodigrandprix, men ikke kan få assistance til at krydse den trafikerede vej, når jeg dagligt følger min søn i skole. Jeg er frustreret, fordi jeg konstant møder afvisninger, der bunder i, at jeg som synshandikappet er blevet placeret i en ’one-size-fits-all’-kasse. En kasse, hvor jeg skal affinde mig med kun at kunne deltage i aktiviteter tilrettelagt for synshandikappede og dermed, i min verden, at lade mig nøje med et liv i et parallelsamfund. Jeg er frustreret, fordi man fra det offentlige har vurderet, at jeg kun har ret til 15 timers hjælp om måneden. 15 timer, der skal dække alle behov fra hjælp med indkøb til hjælp til at følge min søn i skole.
