Ja tak til minimumsnormeringer og længere barsel – nej til ønskebørn og regnbuefamilier. Sådan burde Kristendemokraterne markedsføre sig, hvis de vil undgå at bryde markedsføringsloven. For uanset den sympatiske Isabella Arendts gode intentioner om at genoplive den borgerlige anstændighed og hjælpe de trængte børnefamilier er partiet funderet på en grundlæggende modstand mod moderne familieformer, adskillelsen af videnskab og religion og kvinders rettigheder.
Kristendemokraterne taler for at give en håndsrækning til børnefamilierne ved at indføre minimumsnormeringer og længere barsel. Dét, partiet helst undgår at fortælle om, er dog, at en familie i deres verdensbillede er mor, far og børn. Det er derimod ikke far, far og børn, solomoren og hendes ønskebarn eller parret med fertilitetsproblemer. Kunstig befrugtning skal ifølge Kristendemokraterne kun tilbydes til ægtepar, som trods tre års samliv ikke har opnået graviditet. Ugifte par må altså bare leve med det, hvis de ikke kan få børn ad naturens vej. Og selv om de beslutter at blive gift, må de leve med tre års usikkerhed, frustrationer og manglende svar på spørgsmålet om, hvorfor de ikke kan blive forældre.
